Kræftens Bekæmpelses er klar med en ny dato for landsindsamlingen
3.4.2020 16:45:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Danmark har befundet sig i en nødsituation ud over det sædvanlige siden coronaepidemien begyndte at sprede sig i samfundet i starten af marts. Det førte en lang række aflysninger med sig – bl.a. af Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling, som skulle have fundet sted den 29. marts 2020.
Nu har Indsamlingsnævnet truffet en afgørelse om en ny dato, og det glæder Kræftens Bekæmpelse at kunne melde den ud – den årlige landsindsamling kommer i år til at foregå den 16. august.
- Vi er rigtig glade for muligheden for at gennemføre landsindsamlingen i år trods de ekstraordinære omstændigheder, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Kæmpe opbakning fra frivillige
Landsindsamlingen kan ikke gennemføres uden frivillige kræfter. Hvert år stiller omkring 26.000 danskere op som indsamlere sammen med ca. 3.000 frivillige som indsamlingsledere og hjælpere. Hvervekampagnen for årets indsamlere var godt i gang, da Kræftens Bekæmpelse måtte aflyse og udskyde indsamlingen, som i første omgang var planlagt til den 29. marts.
Heldigvis har der været fuld opbakning blandt de frivillige til at udskyde landsindsamlingen pga. den usædvanlige situation, Danmark lige pludselig befandt sig i.
- Kræftens Bekæmpelses landsindsamling kan ikke gennemføres uden hjælp fra de mange tusinde frivillige. Vi har mødt stor forståelse og masser af opbakning fra vores frivillige til at udsætte indsamlingen, og det vil vi gerne sige en meget stort tak for, siger Helen Bernt Andersen.
- Landsindsamlingen er en stor dag for Kræftens Bekæmpelse. Det er en lejlighed til at vise sin støtte til kræftsagen, som desværre kommer til at berøre de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet. En ud af tre danskere får kræft, før de fylder 75 år – og to ud af tre bliver pårørende, siger Helen Bernt Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Trine Porret Randahl Larsen, projektleder for landsindsamlingen, telefon 3525 7521, mail tprl@cancer.dk
Annette Rudolph, projektkoordinator på landsindsamlingen, telefon 3525 7515, mail rudolph@cancer.dk
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Forskning viser: Derfor venter vi med at gå til lægen9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskning viser, at det ikke kun er kendskabet til symptomer, der afgør, om vi søger læge. Vores egen måde at fortolke symptomerne på spiller også en vigtig rolle. Derfor er Kræftens Bekæmpelses råd enkelt: Det er nok ikke noget ... Men hvis det er nyt, bliver ved og er svært at forklare, så er det en god idé at få det tjekket hos sin læge.
Kræftens Bekæmpelse åbner nyt rådgivningstilbud på Aalborg Universitetshospital5.11.2026 14:59:27 CET | Pressemeddelelse
Nu kan kræftramte få rådgivningssamtaler i Hospitalsbyen.
Knæk Cancer støtter nyt professorat i senfølger efter kræft29.10.2026 09:12:30 CET | Pressemeddelelse
Karin Brochstedt Dieperink er ny professor i senfølger efter kræft.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for sårbar situation for kræftpatienter29.10.2026 08:41:45 CET | Pressemeddelelse
Rigshospitalet skal sikre både hjælp fra andre hospitaler og nyansættelser, så operationer kan sikres.
Kræftens Bekæmpelses formand får pris for mangeårig indsats for bedre palliation28.10.2026 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Helen Bernt Andersen er meget taknemmelig for at modtage Liv&Død Prisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
