Kræftens Bekæmpelse sætter sorg på skoleskemaet
30.9.2022 09:44:19 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

At miste en forælder i en tidlig alder er svært, men det sker desværre årligt for 1.700 børn og unge under 18. Man anslår, at der sidder omkring syv elever på hver grundskole i Danmark, der har mistet en mor eller en far.
At miste en forælder betyder, at man står i en dyb sorg, som er helt anderledes end at sige farvel til bedstefar eller bedstemor. Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse i dag et sorgmateriale, der skal hjælpe de danske skoleelever med at forstå, hvad sorg er - og mindske den usikkerhed, der kan opstå, når en klassekammerat er ked af det.
Sorg giver dårlige odds
- Vi ved fra undersøgelser, at de børn og unge som mister mor eller far desværre har dårligere odds for at klare sig godt. Man kan føle sig anderledes og ensom. Derfor er det vigtigt, at man allerede i skolen taler om, hvad sorg er – og får redskaber til at være en god klassekammerat, siger Maria Hartmann, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.
Det nye undervisningsmateriale er forløb til ind- og udskolingen i grundskolen.
De ældste elever i 7.- 10. klasse skal tale om sorg med udgangspunkt Jonas Risvigs nye ungdomsserie 'ZUSA'. Her er karakteren 'Ramona' i sorg, og det synes kammeraterne er svært at håndtere.
- Min karakter Ramona føler sig alene og har svært ved at sige, hvordan hun har det. Og hun føler ikke rigtig, at kammeraterne omkring hende spørger ind. Jeg håber, at serien vil give nogle subtile redskaber til de unge, så de hører hinanden og spørger ind til hinanden. Og at de unge i sorg sætter ord på og siger højt 'hey, jeg har brug for, at vi snakker om det her', siger Jonas Risvig.
For Jonas Risvig har sorg været et vigtigt emne at arbejde med.
- Jeg er enormt stolt af samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse - og super glad for den energi, vi har givet hinanden undervejs. Det har været meget inspirerende, og sorg er virkelig et vigtigt emne, der berører mange, siger Jonas Risvig.
Sorg forvirrer klassekammeraterne
I Kræftens Bekæmpelse er man også glade for samarbejdet med den kendte instruktør om undervisningsmaterialet.
- Sorg er en svær størrelse. Børn og unge kan reagere på mange forskellige måder, og de kan gå ind og ud af sorgen. Det ene øjeblik kan man være glad, og i det næste øjeblik kan man blive ramt af savn og blive så ked af det, at man har svært ved at være med i klassens sociale liv. Det vises på fineste vis gennem dialoger og scener i den kommende ungdomsserie 'ZUSA', siger Maria Hartmann.
Serien får permiere på instruktørens YouTube-kanal 9. oktober 2022.
Undervisningsmaterialet til de mindste elever
De små elever i grundskolens 0.-3.-klasse skal lære den lille figur 'Ellie' at kende og gennem hende komme tæt på sorgen. Ellie har nemlig mistet sin mor og kan sommetider komme til at savne hende i frikvarterne. hendes to gode venner - Nora og Adam - undersøger undervejs i forløbet, hvad de kan gøre, hvis Ellie er ked af det. Og nogen gange henter de deres lærer, Hanne så hun kan hjælpe dem.
Ellie og universet til de helt små er udarbejdet af grafiker Frederik Troels-Smith.
Sorgforløbene er finansieret af Sygeforsikringen 'danmark'.
Kontakter
Didder Oppermann
Didder OppermannPresse- og kommunikationsrådgiverKræftens Bekæmpelse
Tlf:21151331biropp@cancer.dkBilleder




Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Fakta om sorg
- 1.700 børn mister en mor eller en far hvert år - det svarer til omkring syv børn på hver grundskole i Danmark.
- 12.500 lever med tabet af én eller begge forældre.
Kilde: Danmarks Statistik, 2018
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
Kræftens Bekæmpelse lancerer egen solcreme12.3.2026 09:22:44 CET | Pressemeddelelse
Ny solcreme skal beskytte mod solens UV-stråler og støtte kræftsagen.
Nye tal: Fire ud af fem unge brugere af nikotinposer er afhængige12.3.2026 06:18:35 CET | Pressemeddelelse
Færre unge ryger, men flere bruger nikotinposer. Hæv prisen på tobak og nikotin til mindst 120 kr., opfordrer Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange ryger stadig – sæt prisen op til mindst 120 kr.5.3.2026 09:18:35 CET | Pressemeddelelse
Den Nationale Sundhedsprofil viser fald i andelen af rygere i Danmark. Positivt, men udviklingen går for langsomt, siger Kræftens Bekæmpelse, som vil have prisen på cigaretter og nikotin ind i valgkampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
