Kræftens Bekæmpelse og populær ungdomsserie i samarbejde om rygning
7.9.2020 07:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Kender du webserien CENTRUM? Hvis ikke, så er det nok, fordi du ikke er mellem 13 og 16 år. Serien, der i foråret fik stor opmærksomhed, udkommer nu med tre nye afsnit. Denne gang i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse – det skal nemlig handle om cigaretter.
- Vi vil gerne have 13-16-årige til at forholde sig til rygning. Men det skal være på deres præmisser, derfor er vi gået sammen med CENTRUM om tre afsnit om rygning. Vi er meget bevidste om, at budskabet taler ind i det eksisterende univers omkring CENTRUM, og ikke har Kræftens Bekæmpelse som primær afsender, siger Louise Jespersen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.
Seriens første 22 afsnit skildrer en flok venner, hvis liv pludselig bliver vendt på hoved, da corona rammer Danmark. I de tre nye afsnit ser vi, hvordan hovedpersonerne oplever rygning – både deres egen og kammeraternes.
Fortællinger, der rører seeren
Samarbejdet med CENTRUM opstod, fordi Kræftens Bekæmpelse havde brug for nye film til undervisningsmaterialet Gå op i Røg. Men i stedet for traditionelle undervisningsvideoer, blev det til fiktion om rygning. Og det er ikke helt tilfældigt – organisationen satser i en ny videostrategi benhårdt på nye formater.
- Vi vil gerne nå vores målgrupper på nye måder. Derfor satser vi nu på længere videoformater, som ikke kun løfter vores budskab ud til målgruppen, men også er en god fortælling, der rører seeren. Med vores videostrategi vil vi gerne udfordre klassiske videoer og kampagnefilm med originalt indhold, der minder om det vi ser på TV og streaming, forklarer Nis Vording Andersen, kreativ producer og videoredaktør i Kræftens Bekæmpelse.
Kampagnen vi har manglet
Instruktør og ophavsmand til CENTRUM, Jonas Risvig, har oplevet konsekvenserne af rygning på tæt hold i familien. I seriens første 22 afsnit bliver der ikke røget – og det er helt bevidst.
- Jeg vil ikke vise rygning som noget sejt. Når jeg i de her tre afsnit lader personerne ryge, så er det, fordi jeg sammen med Kræftens Bekæmpelse kan gøre det nuanceret og vise forskellige holdninger til rygning og på den måde sætte gang i dialogen, siger Jonas Risvig.
Også skuespillerne i serien er glade for at kunne være med til at starte en vigtig dialog:
- Vi er alle sammen lidt beærede over at være med til at sprede et så vigtigt budskab – uden løftede pegefingre. Det er faktisk den kampagne, vi selv har gået og manglet, siger Anemone Camphausen, der spiller hovedrollen som Agnes i CENTRUM.
De tre bonusafsnit sendes mandag den 7/9, onsdag den 9/9 og søndag den 13/9 fra Jonas Risvigs YouTubekanal, som seriens øvrige afsnit også er udkommet på.
Kontakter
Louise Jespersen: Tlf. 35 25 76 82
Kræftens Bekæmpelses pressetelefon: 35 25 74 00
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
Hver fjerde vil spise mindre ultraforarbejdet, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det viser en ny undersøgelse om ultraforarbejdede fødevarer.
Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden1.1.2026 18:50:58 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nye udmelding om mulig nulmoms på frugt og grønt får ros af Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



