Kræftens Bekæmpelse: Nødvendigt at få undersøgt hele kræftområdet
Det er nødvendige tiltag, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu sætter i gang for at få genoprettet kræftområdet, mener Kræftens Bekæmpelse. Ministeren vil bl.a. have undersøgt kræftområdet i alle fem regioner, indføre en model til forstærket indberetning og sikre, at patienter altid vejledes om muligheden for at søge erstatning.
Initiativet kommer som reaktion på sagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor et stort antal alvorligt syge kræftpatienter fra afdelingen for mave- og tarmkirurgi ikke er blevet opereret inden for den maksimale ventetid.
- Situationen er dybt alvorlig for de berørte kræftpatienter og deres pårørende. Det er afgørende, at der bliver taget hurtigt og markant fat om problemet. Det er vi i Kræftens Bekæmpelse helt enige med ministeren i, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
- Sagen fra AUH er dybt tragisk og uden sidestykke i nyere tid. Udover at alle aspekter af den konkrete sag skal frem i lyset, er det vigtigt hurtigt at få lavet en faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på hele kræftområdet, så vi kan få vished for, om der er andre kræftpatienter, der har ventet for længe. Det tager ministeren nu initiativ til, hvilket er nødvendigt og godt, siger Jesper Fisker.
Han hilser det også velkommen, at der skal indføres en forstærket model for løbende og mere tidstro overvågning af ventetider og indberetning af mulige overskridelser af de maksimale ventetider.
- Det er vigtigt, at den monitorering indeholder data om alle patienter, der venter for længe - uanset årsag og uanset, om de har accepteret ventetiden eller ej. Hvis den ikke indeholder de informationer, får man ikke det fulde og rigtige billede, understreger Jesper Fisker.
Genopretningsplanen, som Sophie Løhde har sat i gang i dag, skal ifølge ministeren være med til at sikre, at Danmark kan fortsætte den positive udvikling på kræftområdet.
- For et par årtier siden var kræft noget, man altid døde af. I dag lever flere end 370.000 mennesker i Danmark med eller efter kræft. De overlever takket være bedre og hurtigere behandling. Den gode udvikling må ikke sættes over styr, og derfor er jeg glad for ministerens hurtige reaktion, om end den sker på et meget trist grundlag, siger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkBilleder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny behandling godkendt til brystkræftpatienter24.4.2024 21:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Glæde hos patientforeninger og fagfolk: Medicinrådet godkender Enhertu til patienter med HER2-low brystkræft
Kun hver tiende dansker ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft22.4.2024 07:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol er en væsentlig risikofaktor for kræft, men det ved de fleste danskere ikke.
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft18.4.2024 10:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en styrket og koordineret indsats.
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen17.4.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.
Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu15.4.2024 13:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Foreningens adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum