Kræftens Bekæmpelse: Medicinrådet fungerer, men der er plads til forbedringer

Medicinrådet har eksisteret i to år og skal blandt andet anbefale ny medicin til ibrugtagning på sygehusene. Rådet foretager en faglig vurdering af medicinens såkaldte merværdi og sætter den i forhold til prisen. 

En ny evaluering foretaget af Oxford Research for Danske Regioner viser, at Medicinrådet i høj grad lever op til sit formål, men at der er plads til forbedringer.

Medicinrådet må højst bruge 12 uger på at behandle en ansøgning om godkendelse af et nyt lægemiddel, og det lykkes ikke helt, ifølge evalueringsrapporten. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på 13 uger og 2 dage.

- Rådet skal selvfølgelig overholde sagsbehandlingstiden, og vi støtter rapportens anbefaling af, at rådet får redskaber til at arbejde endnu hurtigere. Men vi vil også gerne anerkende Medicinrådet for, at Danmark i dag er et af de lande, der har den hurtigste behandlingstid, når det gælder ibrugtagning af ny medicin, og det er jo, fordi det grundlæggende fungerer godt, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Revlimid

Han understreger, at Medicinrådet ikke er fejlfrit, ikke mindst kalder han rådets afvisning af lægemidlet Revlimid mod knoglemarvskræft for en stor fejl. Efter hårdt pres fra Danske Patienter, som Kræftens Bekæmpelse er en del af, har rådet nu genoptaget sagsbehandlingen af Revlimid.

- Revlimid kan forlænge livet med to år for en gruppe uhelbredeligt syge patienter, alligevel blev det afvist. Her fik man en klar fornemmelse af, at økonomien gik forud for patienterne, siger Jesper Fisker.

Flere behandlingsvejledninger

Ifølge den nye evaluering har Medicinrådet indtil videre kun udarbejdet fire såkaldte behandlingsvejledninger, som er rådets vurdering af, hvordan de forskellige lægemidler, som er anbefalet til standardbehandling, bør indgå i behandlingen af en sygdom. Det skal blive bedre, anbefaler rapporten, og Jesper Fisker er enig.

- Det er ikke nok kun at godkende lægemidlerne. Rådet skal også sikre, at ny medicin når ud til patienterne hurtigt ved at vejlede lægerne i, hvordan, til hvem, og i hvilken rangorden midlerne skal bruges. Behandlingsvejledningerne er vigtige for at sikre den rette behandling til alle patienter på alle sygehuse, og samtidig skal de være så gennemskuelige, at de også kan være med til at skabe klarhed for patienterne, siger Jesper Fisker.

Han opfordrer desuden til, at det bliver nemmere for lægerne at give en patient et lægemiddel, som ikke er godkendt som standardbehandling af Medicinrådet, hvis de mener, at det vil gavne patienten.

- Det er stadig for kompliceret for lægerne at benytte sig af denne mulighed, og reglerne for finansieringen er forskellige i de forskellige regioner. Det skal blive bedre til gavn for patienterne, siger Jesper Fisker.

Siden starten har Medicinrådet godkendt 46 nye lægemidler eller såkaldte indikationsudvidelser. Det sidste betyder, at et medicinalfirma ønsker et lægemiddel anbefalet til en anden patientgruppe eller sygdom, end det hidtil er anbefalet til. Medicinrådets anbefalinger er ikke bindende for regionerne, men i realitet følger regionerne anbefalingerne.