Kræftens Bekæmpelse lukker IGEN-butikkerne i marts
13.3.2020 15:09:39 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Kræftens Bekæmpelses 15 genbrugsbutikker fordelt ud over Sjælland, Fyn og Jylland lukker foreløbig indtil udgangen af marts. Årsagen er corona-pandemien, som lige nu breder sig i hele verden med hastig fart – ikke mindst i Danmark.
Statsministeren og sundhedsmyndighederne lukkede onsdag aften store dele af Danmark ned og opfordrede danskerne til at udvise samfundssind og passe på hinanden og især de svageste i samfundet, som corona kan ramme ekstra hårdt. Det gælder også kræftpatienter, som kan have et svækket immunsystem som følge af sygdommen eller behandlingen.
- I lyset af den situation som Danmark står i lige nu, ser vi ingen anden mulighed end at lukke vores IGEN-butikker midlertidigt ned for at passe på både vores fantastiske frivillige, som hver dag yder en kæmpe indsats for kræftsagen, og vores kunder, som støtter kræftsagen ved at handle i butikkerne. Det er nu, vi må stå sammen og gøre en indsats for at sænke tempoet på smittespredningen mest muligt, så sundhedssystemet kan følge med, siger Charlotte Gerhauge, frivilligchef i Kræftens Bekæmpelse.
Alle funktioner i butikkerne lukker ned
Lukningen af butikkerne slår igennem på alle parametre. Det vil sige, at ingen frivillige skal møde op i butikkerne. Der er ingen adgang til baglokaler, fællesrum eller kældre på noget tidspunkt, og det er ikke muligt at ordne varer, prissætte, rydde op eller bare lige komme forbi butikkerne. Når dette ændrer sig, vil distriktscheferne melde det ud til de berørte frivillige.
- Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at vi ikke kan holde åbent lige nu. Men at passe på vores frivillige og kunder er det vigtigste. Vi må stå sammen og vise samfundssind, indtil vi er igennem, siger Charlotte Gerhauge, frivilligchef i Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelses 15 IGEN-butikker ligger i:
Aalborg, Randers, Århus, Herning, Horsens, Vejle, Kolding, Odense, Helsingør, Hillerød, Virum, Roskilde, Ringsted, Næstved og Birkerød.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Brams
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: rikkeb@cancer.dk
Telefon: 5214 4119
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Fanget i afhængigheden: 250.000 unge vil gerne ud af deres nikotinforbrug15.9.2026 07:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Afhængigheden har godt fat i de danske børn og unge, men fire ud af fem ønsker at stoppe med at bruge et nikotinprodukt. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).
De færreste ved det: Alkohol øger risikoen for kræft1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 28 pct. af voksne danskere kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
