Kræftens Bekæmpelse: Hver en sten må vendes i tragisk sag om for lange ventetider
22.3.2023 18:48:23 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Det er uacceptabelt, at alvorligt syge tarmkræftpatienter ifølge DR må vente for længe på en operation på afdeling for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
Det understreger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker på baggrund af sagen, hvor patienter med fremskreden tarmkræft ifølge DR ikke har fået operation inden for de maksimale to uger på afdeling for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
Onsdag eftermiddag meddelte sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun har bedt Sundhedsstyrelsen indkalde alle regioner til et møde om situationen hurtigst muligt.
- Tak til sundhedsministeren for et hurtigt initiativ. Situationen er alvorlig, og vi må sikre os, at forholdene bringes i orden, og kræftpatienternes rettigheder overholdes, siger Jesper Fisker.
Sagen kalder på, at man giver de gældende regler for regionernes indberetninger et kritisk serviceeftersyn:
- Monitoreringen af kræftpakkerne og regionernes indberetning af overskridelse af bekendtgørelse om maksimale ventetider er vigtige redskaber til at skabe overblik, kunne reagere i tide og sikre, at patientrettighederne overholdes. Det er der rejst berettiget tvivl om i den her situation, siger Jesper Fisker.
Brev til sygehusledelsen
DR har de seneste dage beskrevet, hvordan 182 ud af 489 patienter med fremskreden tarmkræft i bughulen ikke har fået operation inden for de maksimale to uger på afdeling for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Her foretager man avancerede kræftoperationer, som ingen andre hospitalsafdelinger i Danmark kan udføre.
For nogle patienter kan ventetiden have haft den konsekvens, at sygdommen har spredt sig så meget, at operation ikke længere er en behandlingsmulighed.
- Det er en uholdbar og dybt alvorlig situation for patienterne, deres pårørende, men også for afdelingens ansatte. Vores ønske er derfor at komme helt til bunds i, hvad der er sket, understreger Jesper Fisker.
På vegne af Kræftens Bekæmpelse har Jesper Fisker i dag, tirsdag 22. marts, sendt et brev til ledelsen på Aarhus Universitetshospital.
I brevet spørges ind til, hvordan overskridelserne er håndteret overfor de berørte patienter, og der efterlyses et datagrundlag for omfanget af problemet.
Drøftelse af gældende regler
Kræftens Bekæmpelse vil også rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen for en drøftelse af de gældende regler om indberetninger fra regionerne.
- Vi ser frem til, at sundhedsministeren holder møde med regionerne, og at Sundhedsstyrelsen holder møde med region Midtjylland. Vi kan frygte, at der er et mørketal, og at der er vigtige patientoplysninger, som ikke er synlige i nogle opgørelser. Vi frygter også, at der hersker tvivl på hospitalerne om, hvad de skal indberettes og hvad der ikke skal, siger Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse mener, det vil være relevant at sikre, at regionerne indberetter til Sundhedsstyrelsen om samtlige patienter, der er omfattet af bekendtgørelsen om maksimale ventetider for kræft.
- Uden data om alle patienter bliver det svært at sikre, at man rettidigt kan opdage forhold som dem, DR har afdækket, understreger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkBilleder

Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Fanget i afhængigheden: 250.000 unge vil gerne ud af deres nikotinforbrug15.9.2026 07:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Afhængigheden har godt fat i de danske børn og unge, men fire ud af fem ønsker at stoppe med at bruge et nikotinprodukt. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).
De færreste ved det: Alkohol øger risikoen for kræft1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 28 pct. af voksne danskere kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
