Kræftens Bekæmpelse: Hurtigere og korrekte diagnoser, tak!

Tidlig og præcis udredning for kræft er afgørende for dine muligheder for at overleve sygdommen. Desværre er det ikke alle kræftramte, der får stillet den hurtige og korrekte diagnose.
Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i dag udsendt en rapport, som kortlægger omfanget af fejldiagnosticering i det danske sundhedssystem. Ifølge rapporten koster forkerte diagnoser årligt over 60 mennesker livet. De seneste ti år har 7.600 patienter fået tilkendt erstatning for skader forårsaget af en fejldiagnose.
Ca. én af fem sager med diagnosticeringsfejl handler om kræftpatienter. Heraf flest med brystkræft.
Rapporten giver vigtig viden, understreger Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelses afdeling for patient- og pårørendestøtte.
- Den giver et overblik, vi ikke tidligere har haft. Vi tager dens konklusioner meget alvorligt, siger hun.
Pernille Slebsager påpeger, at problemet formentlig er langt større, end rapporten kan påvise. For den er baseret på afgørelser fra Patienterstatningen, men langt fra alle berørte patienter anmelder skader. Og langt fra alle, der klager, får medhold.
Patientsikkerheden skal forbedres
Hvert år får over 38.000 danskere konstateret kræft. Kun halvdelen af dem, som viser sig at have en kræftsygdom, har symptomer, der giver en direkte henvisning til en kræftpakke.
- Kræftpakkeforløbene registreres og analyseres systematisk. Desværre er der ikke samme systematik, hvad angår fejldiagnosticering. Det er et stort og underbelyst problem, som vi ikke kender det præcise omfang af og udvikling i. Men nu er rapporten her. Og skal vi forbedre patientsikkerheden, må vi handle på dens konklusioner, siger hun.
Kræftens Bekæmpelse vil fortsat arbejde for at forbedre den tidlige udredning og diagnostik, der er afgørende for kræftsyge. Men også sundhedsvæsnet bør tage ved lære af rapporten. Der er ikke mindst behov for viden om, hvordan uspecifikke symptomer udløser kræftmistanke.
Samtidig er det nødvendigt med en større ensartethed i de diagnostiske enheder. Og sundhedsvæsnet skal samarbejde bedre, også lokalt, så patienterne er garanteret en undersøgelse ved uspecifikke symptomer og en uspecifik mistanke om kræft.
Pernille Slebsager efterlyser desuden større diagnostisk kapacitet og bedre muligheder for, at de praktiserende læger kan trække på kapaciteten:
- Det nødvendigt, at man lytter mere til hinanden: Den praktiserende læge skal lytte til sin patient, og de forskellige instanser i sundhedssystemet skal lytte til og lære af hinanden, siger hun.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kontakt:
Lise Bondesen, presserådgiver i Kræftens Bekæmpelse, tlf: 31 32 63 53, lisbo@cancer.dk
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 7 ud af 10 unge har fået festen ødelagt af en fuld ven15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når unge drikker for meget, går det ud over både festen og vennerne.
Ny måling: Halvdelen af vælgerne bakker op om et stop for salg af tobak og nikotin10.9.2025 10:15:30 CEST | Pressemeddelelse
50 pct. støtter, at tobak og nikotin udfases, så det ikke længere bliver solgt som forbrugerprodukter i 2035.
Ni organisationer i fælles appel til politikerne: Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 2035 skal det være slut med at sælge tobak og nikotin som forbrugerprodukter.
Kræftens Bekæmpelse hædrer unge kræftforskere28.8.2025 17:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Fena Ochs og Sigrun Thorsteinsdottir modtager årets Forskningstalentpriser.
Jens Overgaard modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202528.8.2025 11:57:24 CEST | Pressemeddelelse
Århus-professoren får prisen som en anerkendelse af sin livslange og utrættelige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum