Kræftens Bekæmpelse hædrer forskning i lymfekræft og bugspytkirtelkræft
25.8.2022 18:02:28 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

De to prismodtagere modtager hver 100.000 kroner for fremragende forskning inden for hvert deres felt.
Lasse Hjort Jakobsen er ekspert i statistik og er en af de få inden for området, som bedriver selvstændig kræftforskning. Han forsker i lymfekræft, blandt andet i hvordan det går lymfekræftpatienter efter afsluttet behandling. Han har blandt andet vist, at patienter med den hyppigste form for lymfekræft allerede to år efter at de har afsluttet deres behandling, har samme sandsynlighed for at overleve som mennesker, der ikke har haft kræft. For patienter med den særligt aggressive sygdom Burkitt’s lymfom, er tallet kun ét år.
Det er viden som har betydning for hvordan patienterne skal følges i sundhedsvæsenet efter endt behandling, og som det samtidig kan være en stor lettelse for patienterne at få at vide. Lasse Hjort Jakobsens forskning har blandt andet været medvirkende til, at man i Sverige har ændret opfølgningsstrategien for patienter med non-Hodgkins lymfom, når der er gået to år efter, at de er erklæret sygdomsfrie.
Læs mere om Lasse Hjort Jakobsens forskning her
Jakob Winther Kirkegårds forskning handler om at sikre patienter med bugspytkirtelkræft tidligere diagnose og bedre behandling. Den mest effektive behandling er operation, men ofte opdages sygdommen først, når den er for omfattende til, at den kan opereres væk. Derfor vil det være af stor betydning at kunne stille diagnosen tidligere. Her har Jakob Winther Kirkegård blandt andet vist, at patienter, der får akut betændelse i bugspytkirtlen, har en øget risiko for at have kræft. Der kan derfor være en gevinst ved at tilbyde nogle af disse patienter en CT-skanning for at afsløre kræften.
Jakob Winther Kirkegårds forskning handler dog ikke kun om patienter med betændelse i bugspytkirtlen, men ser også på alle danskere, der går til lægen med forskellige ’småsymptomer’. Målet er at skabe en algoritme, der kan udpege patienter, der til sammen har så mange ’røde flag’ eller advarselssignaler, at de bør undersøges for bugspytkirtelkræft.
Læs mere om Jakob Winther Kirkegårds forskning her
Priserne som årets Juniorforskere uddeles hvert år af Kræftens Bekæmpelse til talentfulde yngre forskere, der har ydet en særlig indsats inden for dansk kræftforskning. Med prisen følger 100.000 kr., som kan bruges til konferencer eller forskningsophold i udlandet, eller til indkøb af udstyr til forskningen.
Priserne blev overrakt torsdag d. 25. august af Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker på konferencen Danske Kræftforskningsdage i Kolding.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris og se tidligere prismodtagere.
Kontakter
Mette Vinter Weber, kommunikationsrådgiver ved Kræftens Bekæmpelse, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Billeder



Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
På søndag banker fællesskabet på døren: Tusinder samler ind til mennesker berørt af kræft13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. april går tusinder af frivillige indsamlere fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling. - Det gør en forskel, når vi står sammen, siger foreningens formand, Helen Bernt Andersen.
Stort nyt studie: Seksuelle senfølger efter kræft er meget udbredte - det overrasker forsker4.4.2026 10:04:27 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 kvinder og 1 ud af 3 mænd, der har haft kræft, har ikke haft sex det seneste år. Det viser det hidtil største studie af seksuelle senfølger efter kræft.
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
