Kosttilskud med jod hjælper ikke ved radioaktiv stråling
2.3.2022 14:37:31 CET | Danmarks Apotekerforening | Pressemeddelelse
Der har de sidste dage været stor interesse herhjemme for at købe produkter med jod – formentlig på grund af den usikre situation i Ukraine. Imidlertid har de jodtilskud, man kan købe i detailhandlen og på apotekerne, ikke nogen som helst effekt i tilfælde af, at man bliver udsat for radioaktiv stråling. Det er kosttilskud med blot få mikrogram jod i.
De jodtabletter, der kan bruges i tilfælde af, at man bliver udsat for radioaktivitet, er højdosisprodukter med 65 milligram kaliumjodid (det svarer til 50 mg jod).
”Det er uheldigt, hvis borgerne køber kosttilskud med jod i den tro, at det kan give dem beskyttelse i tilfælde af, at de udsættes for radioaktivitet. For mængden af jod er så lav, at det ingen effekt har overhovedet i en situation, hvor man bliver udsat for stråling,” siger Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.
Skal man bruge jodtabletter i en så høj dosis, at de kan benyttes i tilfælde af strålingsfare, skal de specialfremstilles og udleveres på recept.
Sundhedsstyrelsen har i øvrigt meddelt, at der ikke er nogen grund til, at danskerne ligger inde med jodprodukter som følge af krigen i Ukraine.
Kontakter
For yderligere information: Apotekerforeningens pressetelefon 27732185
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Alle skal have råd til medicin19.3.2026 14:39:20 CET | Pressemeddelelse
Apotekernes formand er tilfreds med, at der i valgkampen er kommet fokus på, at alle skal have råd til nødvendig medicin. Han foreslår at fremskynde den digitale abonnementsordning.
Apotekerne er klar til sundhedstjek11.3.2026 12:16:18 CET | Pressemeddelelse
Apotekerne tager positivt imod Moderaternes nye sundhedspolitiske udspil, der lægger op til at udnytte apotekernes kompetencer i det forebyggende arbejde i form af sundhedstjek og tests. Apotekerne er klar til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet.
Husk at forny recepten inden jul18.12.2025 13:04:03 CET | Pressemeddelelse
Hvis man i dagene omkring jul og nytår opdager, at man er løbet tør for medicin og har glemt at forny recepten, skal man ikke belaste de travle lægevagter og akuttelefoner med et opkald. Apotekerne kan ofte hjælpe med en genordination.
Apotekerne glædes over udsigten til en digital abonnementsordning på medicin31.10.2025 13:05:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 21,5 mio. kr. til at gøre henstandsordningen på medicin digital, så flere med et stort medicinforbrug og en svag økonomi får mulighed for fordele deres tilskud jævnt hen over året og undgå pludselige store medicinudgifter.
Global indsats mod antibiotikaresistens2.9.2025 13:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Apotekerforening har sammen med en lang række organisationer fra hele verden skrevet under på en fælles deklaration, der markerer et vigtigt skridt i den globale indsats mod antimikrobiel resistens (AMR).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
