Kostråd skal mindske CO2’en fra de offentlige gryder
27.1.2022 07:00:00 CET | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Hver dag bliver der lavet 650.00 måltider i kantiner på arbejdspladser, på skoler og i daginstitutioner. Nu skal kostråd lavet specifikt til de offentlige køkkener hjælpe til, at både klima og sundhed bliver tænkt mere ind i madlavningen.
På baggrund af data og beregninger fra DTU Fødevareinstituttet vurderer Klimarådet i en helt ny rapport, at man ved at følge kostrådene kan reducere klimabelastningen fra kosten med helt op til mellem 31 og 45 procent.
Helt konkret består Kostråd til Måltider af ti principper for måltider, som er en ’oversættelse’ af De officielle Kostråd lavet specifikt til de professionelle køkkener. De skal gøre arbejdet med kostrådene ude i køkkenerne mere håndgribeligt. Samtidig er der lavet en råvareoversigt og en guide til portionsstørrelser.
Rasmus Prehn, Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:
”Der er en kæmpe klimagevinst i at få professionelle og dygtige medarbejdere i de offentlige køkkener til at lave mere velsmagende, sund og klimavenlig mad. Dels fordi CO2’en helt konkret bliver reduceret fra køkkenerne, dels fordi at klimavenlig mad, lavet af professionelle køkkener, kan inspirere os alle sammen til at prøve det mere af derhjemme. Hvis man har fået en hamrende god omgang bolognese uden kød, men med gulerødder og linser i kantinen på jobbet, vil flere måske prøve det af derhjemme. Og her har vi jo forskernes helt utvetydige ord for, at det vil batte markant i klimaregnskabet og ikke mindst i forhold til danskernes egen sundhed.”
Fakta
| Principper for måltider | |
| Grøntsager og frugt |
|
| Bælgfrugter, fisk, kød og æg |
|
| Kornprodukter og kartofler |
|
| Fedtstoffer, nødder og frø |
|
| Mælkeprodukter og ost |
|
| Vand |
|
- 3 ud af 5 danskere vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
- En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45% ved at følge kostrådene (Klimarådet).
- Samfundet vil kunne indhente 12 mia. kr. årligt i sundhedsøkonomiske gevinster og forebygge ca. 1.000 for tidligere dødsfald hvert år, hvis danskerne i højere grad fulgte kostrådene (Københavns Universitet).
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum