Korrektur: Strukturkommission skal udviske ulighed, lette overgange, sikre adgang - uden at forsinke arbejde med tiårsplan
Korrektur: I rubrikken er ordet "ulighed" rettet.
Strukturkommissionen skal først og fremmest gøre op med de enorme og uforståelige forskelle på de nære sundhedstilbud ude i kommunerne, mener Marianne Skjold:
”Det er en bunden opgave at udviske uligheden mellem psykisk og fysisk sygdom. Depression alene er årligt skyld i 6.700 dødsfald, bl.a. fordi mennesker med psykisk sygdom underdiagnosticeres og underbehandles. Samtidig ser vi alt for store forskelle på sundhedstilbud fra kommune til kommune. Mennesker med psykisk sygdom og deres familier skal have let adgang til den samme høje kvalitet, uanset hvad deres postnummer er. Det er jeg glad for at se, at regeringen adresserede direkte på dagens pressemøde”, siger hun.
Psykiatrien ligger midt i Løkkes Bermuda-trekant
"Når kommissionen skal se på struktur og sektorer, så er det særlig væsentligt, at man ser på psykiatriens sektorovergange. Det gælder overgangen mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, som kan være urimeligt brat og brutal mange steder, manglen på sammenhæng fra region til kommune, og ikke mindst de overgangsproblemer, mennesker med psykisk sygdom og et samtidigt misbrug møder. Det er alle områder med enorme, strukturelle gnidninger, og de ligger midt i det, Moderaternes leder, udenrigsminister Lars Løkke på pressemødet i dag meget rigtigt kaldte en Bermuda-trekant”, siger Marianne Skjold.
Ens adgang til kvalitetsbehandling
Psykiatrifonden vil samtidig opfordre til, at strukturkommissionens arbejde varsler et nybrud, der endelig sætter patienten i centrum, som man har sagt så mange gange, men aldrig reelt gjort:
”Der skal være entydige krav om behandling af højeste kvalitet, også i psykiatrien. Alt for mange patienter i psykiatrien bliver spist af med det, man nu har på hylden, frem for det, forskning har vist virker på den enkelte tilstand eller sygdom. Forskning og udvikling skal i højsædet, som det er helt naturligt på fx kræftområdet. Vi skal løfte vores psykiatri til verdensklasse kvalitet og dermed også gøre det prestigefyldt for de dygtigste fagfolk at arbejde der”, mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Må ikke forsinke tiårsplan
Psykiatrifonden ser frem til at bidrage til det store arbejde, der nu går i gang for alvor.
”Men det er vigtigt for mig at sige, at det ikke må forsinke implementeringen af tiårsplanen for psykiatrien på nogen måde. Lige nu er der alvorligt syge mennesker, som ikke får den hjælp, de har brug for, fordi vores psykiatri er på pumperne og har brug for et helt akut løft. Det må ikke gå i stå på grund af strukturkommissionens arbejde”, siger Marianne Skjold.
Roser kommissions uafhængighed
Endelig skal Strukturkommissionen komme hele vejen rundt om sundhedsvæsnet. Derfor er det ifølge Marianne Skjold væsentligt, at man har valgt, at kommissionen i sin sammensætning er uafhængig og ikke præget af partsinteresser.
”Hvis vi skal de strukturelle udfordringer til livs, så kræver det reel nytænkning. Derfor nytter det ikke, at der sidder 50 organisationer med hver deres særinteresse. Det er en god og vigtig beslutning, som jeg gerne vil rose regeringen for.”
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Mere hjælp i mørket: Chatrådgivning udvides til 5 nætter6.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I morgen aften og nat åbner Psykiatrifonden for chatrådgivning endnu en nat om ugen, så der er nogen at tale med fem nætter om ugen fra kl. 22 til 02. Det sker på baggrund af et støt stigende behov, og nætterne er det tidspunkt, hvor flest samtaler handler om det mest alvorlige, nemlig tanker og planer om selvmord.
Danish Initiative for Children Struggling with Mental Health Sparks Interest in Ukraine1.5.2024 14:20:21 CEST | Pressemeddelelse
As politicians in Denmark meet to discuss an easily accessible national service for children and adolescents confronting mental health challenges, a delegation from Ukraine is visiting the Mental Health Foundation Denmark to learn more about the Mind My Mind programme. Currently rolled out in 10 Danish municipalities, the service is to be expanded this year.
Dansk løsning til børn i mistrivsel vækker interesse i Ukraine1.5.2024 14:19:14 CEST | Pressemeddelelse
Imens politikerne lige nu forhandler om det landsdækkende lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel herhjemme, besøger en delegation fra Ukraine Psykiatrifonden for at høre om programmet Mind My Mind, der i dag findes i 10 danske kommuner og er på vej ud i flere i år.
Nordea og Psykiatrifonden sætter fokus på unges økonomiske og mentale mistrivsel18.4.2024 15:45:00 CEST | Presseinvitation
Mange danske unge er ramt af en trivselskrise. Det skyldes blandt andet bekymringer og i nogle tilfælde også problemer, når det kommer til økonomi. Derfor sætter Nordea og Psykiatrifonden sammen fokus på årsagerne og ikke mindst løsningerne på unges mentale og økonomiske mistrivsel. Det sker ved et oplæg for studerende på Erhvervsakademi Aarhus den 22. april.
Unge voksne vil have råd om angst16.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nogle ringer til Psykiatrifondens rådgivning for at få akut hjælp, fordi de har et angstanfald lige nu. Hver ottende chatsamtale og hver tolvte telefonsamtale handlede i 1. kvartal af 2024 primært om angst, og det er særligt de 20-40-årige, der har brug for hjælp på grund af angst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum