KORREKTION: Oversigt over evakuerede fra Afghanistan
27.8.2021 10:18:58 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
|
Gruppe |
Antal personer evakueret til Danmark |
|
Nuværende lokalansatte og personer, der har været lokalansat inden for de seneste to år på den danske ambassade, inklusiv familie |
251 |
|
Personer, der har været lokalansat på den danske ambassade for mere end to år siden, inklusiv familie |
135 |
|
Tolke, der har samarbejdet med forsvaret, inklusiv familie |
226 |
|
Udsatte personer fra afghanske NGO’er, herunder menneskerettighedsforkæmpere, inklusiv familie |
58 |
|
Solidaritetspulje, inklusiv familie (lokalansatte hos NATO, EU og FN i Afghanistan) |
161 |
|
Andre* |
50 |
|
Danskerlisten (danske statsborgere og personer med fast ophold i Danmark) |
107 |
|
I alt |
988 |
Der tages forbehold for, at alle tal fortsat vil kunne ændre sig, idet der pågår løbende konsolidering.
908 personer er blevet evakueret fra Afghanistan af danske fly, mens 80 er blevet evakueret med andre landes fly.
Danmark har dertil evakueret mere end 100 personer fra USA, Grækenland, Frankrig, Sverige, Norge og Island samt afghanere på vegne af Frankrig, Sverige og Island. Nogle af disse er blevet fløjet fra Kabul til Islamabad, mens andre er fløjet hele vejen til København og dér overgivet til de respektive landes myndigheder.
Der er registeret 20 afghanske borgere i Afghanistan, der fortsat ønsker at blive evakueret. Disse er fordelt på følgende grupper: 15 tolke, fire lokalansatte ved NATO, EU og FN samt ét familiemedlem til en nuværende eller tidligere lokalansat inden for de sidste to år.
Der er dertil registreret 22 afghanske borgere i Afghanistan, der har ansøgt om dansk støtte efter den 21. august kl. 23:59, og som fortsat ønsker at blive evakueret. Disse er fordelt på følgende grupper: 19 tolke og tre personer, der har været lokalansat på den danske ambassade for mere end to år siden. Den 21. august kl. 23:59 var sat som tidspunkt for seneste modtagelse af ansøgninger, hvis man realistisk skulle gøre sig håb om at komme med på et dansk evakueringsfly ud af Kabul.
Der er registreret 41 personer på danskerlisten, som enten fortsat er i Afghanistan, er udrejst uden at orientere Borgerservice om det, eller som Borgerservice ikke kan få kontakt til.
Der arbejdes fortsat for at evakuere disse resterende 83 personer (42 afghanske borgere og 41 på danskerlisten) med andre landes fly, idet de allerede meget begrænsede muligheder herfor er yderligere begrænset efter terroranslagene i Kabul i går og må forventes at lukke helt i løbet af i dag.
Når den internationale evakueringsoperation er afsluttet, vil muligheden for dansk støtte til evakuering fra Afghanistan være særdeles begrænset og tænkeligt ikke eksisterende. Personer, som fortsat ønsker at komme til Danmark, vil derfor enten skulle blive i Afghanistan og afvente mulig genoptagelse af civile flyvninger eller forsøge at forlade Afghanistan på anden vis.
Der kommunikeres løbende til personerne på danskerlisten, idet det ikke har været muligt at opnå kontakt til dem alle. Det er ikke usædvanligt, at personer på danskerlisten ”glemmer” at af-registrere sig fra listen, hvis de selv har fundet en evakueringsmulighed.
* Kategorien ”Andre” dækker primært over personer, der på baggrund af et humanitært skøn, oftest foretaget under stærkt tidspres i lufthavnen i Kabul, har fået OK til evakuering, selv om de ikke har opfyldt kriterierne i den politiske aftale og forståelse.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til virksomheder, der investerer i udviklingslande28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu bedre adgang til at investere i udviklingslande, når en række erhvervsinstrumenter lanceres i dag.
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
