Niras A/S

Kørende magnetfelt undersøger grundvand for pesticid-trussel

Del
Forurening med pesticider tæt på et vigtigt grundvandsmagasin ved byen Malling har skabt bekymring for Region Midtjylland. Men en ny geofysisk metode har kortlagt undergrunden så detaljeret, at regionen nu ved, hvor grundvandet er beskyttet mod nedsivende pesticider.

Forurening fra en maskinstation betyder, at Region Midtjylland har fået undersøgt, om grundvandet ved Malling i Østjylland er i fare for at blive forurenet med pesticider. Ved hjælp af en elektromagnetisk metode, der udsender og opfanger elektriske bølger, fandt regionen ud af, at der er et tykt lag ler mellem forureningen og et stort grundvandsmagasin.

Det var et held, fordi det dybtliggende grundvandsmagasin ved Malling forsyner flere vandværker i Aarhus-området med drikkevand. Takket være de nye undersøgelser og det beskyttende lerdække kunne regionen konkludere, at der ikke er risiko for alvorlig forurening af grundvandsmagasinet inden for de næste 100 år.

”Den nye metode, der har undersøgt forholdene ved Malling, kaldes tTEM. Det er en effektiv måde for os at indsamle geofysiske data om undergrundens sammensætning. En så detaljeret kortlægning af geologien kan de andre landbaserede metoder ikke levere lige så hurtigt,” siger Søren Bjørn, som er specialist i geofysiske undersøgelser i NIRAS.

Et magnetfelt som anhænger
Metoden fungerer ved, at en firehjulet crossmotorcykel trækker to slæder efter sig, mens den kører henover det areal, hvor jorden skal undersøges. På første slæde er en senderspole, som genererer et elektromagnetisk felt, som bliver sendt ned igennem jorden. Den anden slæde bærer en modtagerspole, der måler om det elektromagnetiske signal, som senderen har sendt i jorden, er stærkt eller svagt. Hvis signalet er stærkt, viser det, at der er ler i jorden, hvorimod et svagt signal viser, at der er sand i jorden. Det skyldes, at ler bedre leder strøm, end sand gør.

Læs mere om projektet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Download
Den gule og orange farve i midten af modellen, viser det grundvandsmagasin, hvorfra flere vandværker henter grundvand. Den blå farve derover viser det 10-15 meter tykke lag af ler, som beskytter grundvandet mod pesticider i de øvre jordlag.
Den gule og orange farve i midten af modellen, viser det grundvandsmagasin, hvorfra flere vandværker henter grundvand. Den blå farve derover viser det 10-15 meter tykke lag af ler, som beskytter grundvandet mod pesticider i de øvre jordlag.
Download

Links

Information om Niras A/S

Niras A/S
Niras A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød

+45 4810 4200https://www.niras.dk

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

NIRAS byder velkommen til Lorien Engineering Solutions som en del af deres voksende ingeniørrådgivningsforretning3.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ingeniørrådgivningsvirksomheden NIRAS har d. 2. januar afsluttet opkøbet af Lorien Engineering Solutions fra GP Strategies Corporation. Med overgangen til NIRAS Gruppen bliver Lorien Engineering Solutions og dens medarbejdere del af en global virksomhed i vækst, som rådgiver de globale fødevare-, life science og advanced manufacturing-industrier.

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions og styrker sin procesindustriforretning4.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions, og sætter ekstra fart på vækstambitionerne inden for deres globale fødevare- og life science-forretning. Opkøbet styrker NIRAS’ markedsposition på det engelske marked med en bredere portefølje af ydelser til procesindustrien. Etableringen på det polske marked vil skabe et vækstcenter for kompetencer og ydelser til NIRAS’ europæiske procesindustrikunder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye