Kør-selv-ferie og COVID19? Indlandsturisme vil tynge autobahn

Danskere elsker bilferie. Før COVID-19 ramte os, kørte flere end én million danskere på bilferie til udlandet.
Denne sommer genåbner store dele af Europa for udenlandske turister og flere danskere vil benytte sig af det. Men det forventes også, at tyskere, franskmænd og andre nationaliteter i Europa fortsat vil holde ferie hjemme.
”Mange tyskere holder ferie i eget land i år, og de vil køre kortere ture i deres ferie. Samtidig forventer vi, at flere udenlandske bilister end sidste år vil benytte Tyskland som transitland. Det medfører, at trafiktætheden på de tyske autobahn-strækninger vil være ganske massiv denne sommer,” siger Melanie Mikulla, trafikekspert og talsperson for den tyske bilistorganisation ADAC.
Hun oplyser, at der i år er mere end 800 igangværende vejarbejder på det tyske motorvejsnet. Ifølge den trafikprognose, som ADAC har udarbejdet, medfører det, at man kan forvente de klassiske og desværre meget velkendte trafikpropper rundt om knudepunkterne Dortmund og Köln i vest, Hamborg, Hannover og Frankfurt i midten samt Berlin, Nürnberg og München i øst.
For feriebilister der benytter A7 fra Flensborg i nord til Freiburg i syd medfører det, at man skal forvente omkring to timers længere rejsetid end normalt.
Kødannelse ved grænser og på skiftedage
Det er ikke kun vejarbejde, der kan medføre bilkøer for feriebilisterne i år. Ved den dansk-tysk grænse forventes tæt trafik allerede i den kommende weekend.
Helt generelt forventes der kø ved grænseovergangene mellem Tyskland og Danmark og ved Øresundsforbindelsen ind i Danmark hen over hele sommeren, især fredag, lørdag og søndag.
Syd- og Sønderjyllands Politi, der har ansvaret for trafikken i grænseområdet har igen i år sat ekstra mandskab ind samt indhentet yderligere mandskab fra Forsvaret for at kunne håndtere situationen bedst muligt. For selvom stort set alle europæiske lande nu har ret til at rejse ind i Danmark, er der fortsat fuld grænsekontrol.
”Sæt god tid af til bilferien, hvis den foregår udenfor landets grænser i år, især ved grænseovergange. Husk at have Coronapas og eventuelle test med hjemmefra, så I kan få adgang til områder, hvor der kan være kontrol. Det gælder også, når man ankommer til feriedestinationen,” lyder anbefalingen fra Rasmus Boserup, kommunikationschef hos energiselskabet OK, som har Danmarks største kæde af tanstationer.
Skiftedage med tæt trafik
Såvel den tyske bilistorganisation ADAC som Vejdirektoratet og det danske færdselspoliti forventer, at det bliver i weekenderne hen over sommeren, at trafikken bliver tættest, og hvor risikoen for køer og forsinkelser er størst. Derfor opfordres bilister til at orientere sig på hjemmesiden Trafikken.dk, hvis man vil vide mere om trafikken i Danmark, mens man kan tjekke hjemmesiden ADAC.de, der bliver opdateret i forhold til den tyske, trafikale situation.
I Danmark vil der være tæt trafik i ferieområderne, mens det eneste større motorvejsarbejde finder sted vest for Odense mod Lillebælt på E20.
”Det er altid en god idé at holde sig opdateret med de lokale trafikmeldinger. I Danmark sker det på DR P4, og i Tyskland har alle de større radiokanaler trafikmeldinger hvert kvarter mellem kl. 6 morgen og kl. 20 om aftenen,” siger Rasmus Boserup.
Han anbefaler desuden, at man holder godt med pauser undervejs, og at man eventuelt deler bilferiens ud- og hjemrejse op i to dele, hvis man skal køre langt til de nyåbnede feriedestinationer i fx Italien og i det sydfranske.
Gode råd til årets bilferie:
- Medbring mundbind, hvis du tager til Tyskland. Overhold opfordringerne til hygiejne i de enkelte lande
- Rejs så vidt muligt udenfor tidspunkterne med tæt trafik, som især er i weekenderne
- Trafikken i Tyskland forventes tættest i uge 30 til 33, hvor samtlige tyske delstater har ferie
- Vær især forberedt på lange køer ind i Danmark ved grænseovergangene – især fra 10 til 17
- Tjek Vejdirektoratets og Storebælts hjemmesider, og lyt til de regionale trafikmeldinger på P4
- Kører du i Tyskland, så tjek bilistorganisationen ADAC's hjemmeside ADAC.de for trafikmeldinger – der er ligeledes trafikmeldinger hvert kvarter i dagstimerne på de større radiokanaler
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Dyre klimakvoter har sendt elprisen og danskernes elregning op i 202516.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2025 bliver for danske elkunder samlet set et år med dyrere strøm end sidste år. Det skyldes især store prisstigninger på markedet for CO₂-kvoter. Også næste år kan fossile kraftværker skabe betydelige udsving i elpriserne.
Almindelige elbilister skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig8.12.2025 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange elbilsejere betaler dyrt for opladning. Det gælder især elbilister med fri opladning på abonnement. Nye beregninger viser, at man som almindelig elbilist skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig.
Vi oplever lige nu den længste periode uden negative elpriser siden energikrisen5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man skal flere måneder tilbage for at finde den seneste time med en elpris under nul. Det skyldes især minimal blæst og sol i Nordeuropa.
Har du styr på strømmen derhjemme? Her er de vigtigste sikkerhedstips3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De mange elapparater i hjemmet gør hverdagen nemmere, men de kræver også, at du har styr på sikkerheden. Her får du de vigtigste tips til sikre elinstallationer i hjemmet, så du undgår overbelastning, brand og andre uheld.
Som det første ladeselskab tilbyder OK nu hjemmeladning uden serviceaftale1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommende farvel til elafgift og refusion har skubbet til markedet for hjemmeladning af elbiler. Nu tilbyder OK som det første ladeselskab en ladeboks hjemme i indkørslen uden serviceaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
