Kør i grøn delebil til Aarhus Airport
6.10.2021 16:20:56 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Nu kan du være din egen grønne chauffør, når du skal ud at flyve, eller når du vender hjem fra ferie. Et nyt samarbejde mellem GreenMobility og Aarhus Airport gør det muligt at hente eller bestille en bil i Aarhus og køre til lufthavnen uden at skulle tænke på at returnere bilen. Delebilsselskabet, GreenMobility, har i samarbejde med Aarhus Airport etableret et hotspot i lufthavnen, hvor man kan aflevere bilen og sætte opladerstikket i. Dermed kan man gøre en ankommende gæst en tjeneste ved at stille en bil klar til afhentning i lufthavnen. En ekstra bonus er, at man fritager familie og venner for en dobbelttur frem og tilbage for at aflevere eller hente rejsende. Det nye samarbejde glæder lufthavnsdirektør Nicolai Krøyer, som ser en stor fordel i at skabe et naturligt flow mellem de rejsende, som deler elbilerne.
”Tilgængeligheden, infrastrukturen omkring Aarhus Airport og transportforholdene til og fra lufthavnen er et særdeles vigtigt konkurrenceparameter og en væsentlig faktor for lufthavnens vækst. Delebilsmuligheden med grab n’ go gør det ekstra smidigt at komme til og fra lufthavnen. Samtidig matcher det rigtigt godt med Aarhus’ yngre befolkning, som måske ikke har egen bil og foretrækker et grønt alternativ”, siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Aarhus Airport.
Grøn kør-selv-taxi
Den nye ordning gør det muligt at være din egen grønne taxichauffør. Elbilen kan findes på gaden eller forudbestilles til hoveddøren, så den står klar ved den ønskede adresse cirka 20 minutter inden, man skal afsted. GreenMobility kalder denne service for kør-selv-taxi, da den minder om at bestille en hyrevogn. Du skal blot selv stuve kufferterne ind i bilen og tage plads bag rattet.
Bæredygtige løsninger står i stigende grad på dagsordenen hos befolkningen og i det politiske miljø. Den nye grønne transportmulighed til lufthavnen giver mulighed for at bidrage positivt til CO2-regnskabet ved at vælge elbilen frem for benzin- eller dieselbilen.
”Vi ønsker at tilbyde rejsende en bæredygtig transportmulighed til og fra flyet, og vi er meget glade for det nye samarbejde med Aarhus Airport. Der er et stigende behov for en tydelig klimaindsats og bæredygtige løsninger, og delebilsmuligheden tapper direkte ind i den agenda. En sidegevinst er, at vi gerne vil mindske behovet for at eje en privat bil i byen, hvilket vil bidrage til at frigøre mere plads i byerne, hvor trængsel kan være en udfordring”, siger Thomas Heltborg Juul, som er administrerende direktør i GreenMobility.
Ud over at skære ned på CO2-udslippet kan en tur i delebil også spare lidt på rejsebudgettet. En normal taxi-tur til lufthavnen koster rundt regnet 700 kroner, mens en delebilstransport fra Aarhus C til Aarhus Airport kan bookes gennem GreenMobility-appen til cirka 300 kroner, hvilket er inklusiv parkering i lufthavnen. Er man en familie i delebilen, kommer man således af sted for 75 kroner hver, og det er også billigere end offentlig transport.
Turen fra Aarhus C tager omkring 35 minutter til lufthavnen. Der skal elbilen parkeres ved lade-stationerne i lufthavnen, så den står til rådighed for ankommende rejsende eller turister, som skal ind til Aarhus.
Om GreenMobility
GreenMobility tilbyder den moderne byboer enkel, fleksibel og bæredygtig transport i form af elektriske delebybiler, som brugerne har adgang til via GreenMobility appen. Kørslen betales per minut, per time, per dag eller per uge. Flere end 145.000 personer har tilmeldt sig GreenMobility i de otte byer i Europa, som GreenMobility opererer i.
Drevet af globale megatrends ser GreenMobility et hurtigt voksende marked for delebiler i storbyer, der efterspørger grøn transport til sine borgere, så behovet for personbiler mindskes. GreenMobilitys ambition er at være blandt de førende globale udbydere af grønne delebilsløsninger. GreenMobility er noteret på Nasdaq Main Market.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Heltborg JuulAdministrerende direktørGreenMobility
Tlf:+45 29 86 99 01thj@greenmobility.comTina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
August måned lander mere vækst i Aarhus Airport: Flere nyheder bringer midt- og østjyderne tættere på verden1.9.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter. I august lander Aarhus Airport med en passagervækst på 24,4% sammenlignet med august sidste år. Det betyder endnu en måned med fremgang for lufthavnen. Samtidig styrkes forbindelserne nu yderligere. SAS øger kapaciteten på ruten mellem Aarhus og København til 5 daglige afgange fra oktober. Med SAS’ voksende netværk og nye codeshare-partnerskaber bliver det nu endnu lettere at rejse fra Aarhus Airport til destinationer i Skandinavien, Europa og resten af verden. Udviklingen styrker lufthavnens rolle som gateway for både rejsende og erhvervslivet i Midt- og Østjylland.
Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.
Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.
Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.
Aarhus Airport forbedrede drift og indtjening i 2025 - og byder flere og flere rejsende velkommen30.6.2026 14:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport forbedrede i 2025 både drift og indtjening i tråd med forventningerne. De seneste års investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter har styrket lufthavnens kommercielle grundlag - og bidraget til et øget antal passagerer og en forbedring af årets resultat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



