Sikkerhedsstyrelsen

Kontrol af festivaler og byfester afslører usikre el-installationer

Del
I denne weekend begynder musiksæsonen, og de elektriske installationer skal være sikre, så vi ikke kommer til skade, selvom de er midlertidige. Sikkerhedsstyrelsen gennemførte sidste år en kontrol af 30 byfester, markeder og festivaler, som viser, at el-sikkerheden skal forbedres.

Når musikken spiller, radiobilerne drøner derudad, og der er gang i boderne, så står el-sikkerhed ikke altid øverst på huskesedlen. 

Sidste år kontrollerede Sikkerhedsstyrelsen 30 markedspladser, festivaler, byfester og lignende steder med midlertidige installationer. I 20 procent af tilfældene fandt styrelsen alvorlige problemer med installation af fejlstrømsafbryder, RCD’ere, som ellers skal sørge for, at ingen får livsfarlige stød i tilfælde af fejl.

”Vi har heldigvis ikke registreret nogle el-ulykker på festivaler, men det er tankevækkende, at der er problemer med at installatøren benytter en forkert fejlstrømsafbryder. Det er også vigtigt at tjekke, at afbryderen kan slå fra, så personale, frivillige og gæster beskyttes mod stød. Man skal altid kontrollere, om fejlstrømsafbryderen virker, inden man slår dørene op", siger vicekontorchef Evy Boe Madsen, Sikkerhedsstyrelsen.

En anden fejl er, at der køres og gås over kabler uden, at de er beskyttet mod mekanisk beskadigelse. Hvor der er risiko for mekanisk beskadigelse, skal kablerne være beskyttet fx med en kabelbro. Se mere på YouTube: Materiel - beskyttelse af kabler - YouTube 

”Ofte er der godt styr på sagerne hos de helt store festivaler, hvor der er professionelle ansat til at passe på gæsterne og musikerne. Andre steder skal el-sikkerheden have et nøk opad", siger Evy Boe Madsen.

Sikkerhedsstyrelsen har sammen med Tekniq Arbejdsgiverne produceret en række instruktionsvideoer til markedsplads- og festivalarrangører, hvor de typiske udfordringer gennemgås. Se dem her: Midlertidige elinstallationer – festivaler, markedspladser mv. (sik.dk) eller på YouTube. I foråret blev der også afholdt en række møder med interessenter, hvor reglerne blev gennemgået inden årets nye kontrolkampagne.

På sik.dk og YouTube er der også videoer og forklaringer til indehaverne af boderne om, hvad de må på el-siden uden autorisation: Midlertidige elinstallationer – festivaler, markedspladser mv. (sik.dk)

Fakta om kontrollen i 2021 af festivaler og markedspladser:

1. I 20 % af installationerne var der ikke udført korrekt supplerende beskyttelse med en fejlstrømsafbryder (RCD) 

2. I 37 % af installationerne var ledninger og kabler ikke korrekt installeret 

3. I 23 % af installationerne var transportable brugsgenstande ikke tilsluttet en virksom beskyttelsesleder 

4. I 20 % af installationerne var der ikke udført korrekt systemjording

2021 kontrollen i tal:

Antal tilsyn: 30

Antal overtrædelsessager: 8

Antal vejledningssager: 14

Antal OK-sager: 8

Nøgleord

Billeder

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye