Guldborgsund Kommune

Kontanthjælpsmodtagere gør strande og naturområder klar til sommeren

Del
På det tidligere plejehjem i Horbelev møder der hver morgen kl. 7.15 mellem 12-20 borgere ind. De er alle job- eller aktivitetsparate. De modtager alle kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Og de er alle en del af nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund. Nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund er startet op som et samarbejde mellem Jobcenteret og Center for Teknik og Miljø den 1. april 2019. Her 13 uger efter opstarten gør beskæftigelsesudvalget status over indsatsen og besøger hovedkvarteret i Horbelev.
Udendørsarealerne på det tidligere plejehjem i Horbelev, som Grønnere Guldborgsund har gjort i pæn stand.
Udendørsarealerne på det tidligere plejehjem i Horbelev, som Grønnere Guldborgsund har gjort i pæn stand.

Beskæftigelsesudvalget skal blandt andet have en rundvisning og se nogle af de mange opgaver, som borgerne har taget sig af. Borgerne har blandt andet ryddet op og renset strandene hele vejen fra Stubbekøbing til Gedser og mellem Nysted og Stubberup. Borgerne har også brændemærket borde og bænke for at sikre dem mod tyveri, lagt fliser omkring den nye skulptur i Gedser og malet bykontoret på torvet i Nykøbing F. Og listen med gennemførte opgaver er meget længere. Grønnere Guldborgsund løser kun opgaver, som afdeling for Teknik og Miljø ellers ikke ville have mulighed for at løse. På den måde sikrer Grønnere Guldborgsund, at borgerne gør nytte for den ydelse, de modtager fra Jobcentret, og at de løser opgaver, som er til gavn for alle borgere i Guldborgsund Kommune.

Og det er lige præcis meningen med indsatsen ifølge formanden for beskæftigelsesudvalget:

”Nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund er et stærkt signal om, at i Guldborgsund bidrager man til fællesskabet fra dag ét. Her er der muligheder og støtte, men vi forventer også noget af hinanden til gengæld. Det har været en politisk prioritering, at få gang i nytteindsatsen, og det glæder mig, at vi allerede så tidligt i forløbet ser positive resultater,” siger Ole K. Larsen.

Der er plads til 50 borgere på indsatsen. Men fremmødet svinger fra dag til dag. Nogle har lovligt fravær som jobsamtaler, lægebesøg eller andet. Andre har ikke en gyldig grund. Og uden gyldig grund fører fraværet til, at borgeren bliver skåret i ydelsen.

Siden forløbets opstart i april har otte deltagere fået afsluttet deres sager hos Jobcentret. Fire er kommet i ordinær beskæftigelse. Tre personer er fraflyttet kommunen. Mens en enkelt person har ønsket ikke længere at modtage en ydelse og have en sag i Jobcentret.

”Resultaterne her taler deres tydelige sprog. Det er et meget positivt, at de ledige bliver motiverede til at søge job eller uddannelse. Otte borgere har allerede fundet nye veje fremad. Det er selvfølgelig til stor glæde for den enkelte borger. Og samtidig giver det kommunen en besparelse, ” forklarer Ole K. Larsen.

Og ifølge daglig leder Tom Hansen, kan man kun tolke de foreløbige resultater på én måde:

”Grønnere Guldborgsund er en succes. Fordi de borgere som møder op er positive og ihærdige og vi får løst mange opgaver,” siger Tom Hansen.

Grønnere Guldborgsund er stadig i opstartsfasen, men de foreløbige resultater ser positive ud. Og samarbejdet mellem Jobcentret og Teknik og Miljø har ifølge alle parter været meget velfungerende.

Kontakter

Formand for beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen, byokl@guldborgsund.dk, 25180398

Billeder

Udendørsarealerne på det tidligere plejehjem i Horbelev, som Grønnere Guldborgsund har gjort i pæn stand.
Udendørsarealerne på det tidligere plejehjem i Horbelev, som Grønnere Guldborgsund har gjort i pæn stand.
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye