PensionDanmark

Kontant nytårsgave til Fredericia-pensionister

Del
Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver op til 10 procent mere i månedlig udbetaling til 630 pensionister i Fredericia.
En gruppe pensionister får mere udbetalt hver måned fra januar 2021. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark
En gruppe pensionister får mere udbetalt hver måned fra januar 2021. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark

2021 starter med et økonomisk løft for 57.500 danske pensionister. 630 af dem bor i Fredericia Kommune.

De kan se frem til et løft i deres månedlige pension fra PensionDanmark på mellem 3,5 og 10 procent. Pensionerne udbetales hver måned resten af pensionistens levetid. Et 73-årigt PensionDanmark-medlem på livsvarig pensionsydelse vil få en stigning på 5,75 procent.

”Det er rigtig godt, at vi kan give vores pensionister en flot stigning i pensionerne. Det vil gøre en positiv forskel i en svær tid. Fremadrettet må medlemmerne dog regne med mere beskedne reguleringer som følge af at investeringsafkastet i de kommende år nok bliver mere behersket,” siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

De stigende udbetalinger skyldes, at PensionDanmark løbende reserverer penge til at hæve udbetalingerne i takt med prisudviklingen i samfundet.

Fakta om reguleringen af pensionerne

Udbetalinger fra pensionsopsparinger kan svinge i takt med udviklingen i afkast og den forventede levetid. 

For at medlemmernes pensioner både udvikler sig stabilt og fastholder sin købekraft, fastlægges udbetalinger i PensionDanmark, så der er plads til at kunne regulere pensionerne hvert år.

Bufferen til fremtidligere reguleringer virker samtidig som stødpude for udsving i afkast og ændringer i forventet levetid, så udbetalingerne ikke svinger fra år til år.
Udbetalingen kan dog godt blive sat ned, eksempelvis hvis store kurstab på de finansielle markeder bruger hele bufferen.

PensionDanmarks regulering betyder, at 57.500 pensionister fra januar 2021 får mellem 3,5 og 10 procent mere udbetalt, end de gjorde i december 2020.
Stigningerne gælder for livsvarige pensionsordninger, hvor pensionister modtager udbetalinger hver måned hele livet, fra de går på pension.

 

Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

Kontakter

Billeder

En gruppe pensionister får mere udbetalt hver måned fra januar 2021. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark
En gruppe pensionister får mere udbetalt hver måned fra januar 2021. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark
Download

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye