Konstituering faldet på plads i Region Hovedstaden
17.11.2021 08:42:43 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Konstitueringsaftalen kan læses på regionens hjemmeside. Partierne nedsætter udover forretningsudvalget følgende 6 udvalg:
- Sundhedsudvalg, formandsposten besættes af Konservative.
- Social- og Psykiatriudvalg, formandspost besættes af Socialistisk Folkeparti.
- Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, formandspost besættes af Radikale Venstre.
- Miljø- og Klimaudvalg, formandspost besættes af Konservative.
- Udvalg for trafik og regional udvikling, formandsposten besættes af Enhedslisten.
- Udvalg for rekruttering og fastholdelse, formandsposten besættes af Socialdemokratiet.
Desuden er parterne er enige om at stemme ved det konstituerende regionsrådsmøde således at, Socialdemokratiet besætter regionsrådsformandsposten. Første næstformand besættes af Konservative, anden næstformand besættes af Radikale Venstre. Partierne er enige om i valgperioden i højere grad at bruge det samlede formandskab i regionsrådet som en koordinerende faktor, der kan sikre politikudvikling i regionen.
Alle partierne bag aftalen udtaler desuden følgende om konstitueringen:
Lars Gaardhøj (S):
”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i regionsrådet, og at Socialdemokratiet blev det største parti blandt vælgerne. Når de røde og blå partier arbejder sammen, kan vi finde de bedste og mest holdbare løsninger for borgerne. Den brede aftale giver os et godt afsæt for at få et endnu bedre og mere lige sundhedsvæsen, opprioritere psykiatrien og sætte endnu mere fart på den grønne omstilling. Jeg er glad for dét, vi er kommet frem til, og nu glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet.”
Christoffer Buster Reinhardt (K)
”Vi er naturligvis glad for det flotte resultat. Og med de mandater vi har vundet, har vi fået med i vores konstitueringsaftale, at der skal være bedre tid hos lægen, flere ambulancer, markante nedbringelser af ventetider til 1813 og bevarelse af akutklinikkerne, som vi kender dem i dag.”
Marianne Frederik (EL)
”Jeg er rigtig glad for, at vi med seks mandater nu er det tredjestørste parti i regionsrådet. Det giver os store muligheder for politikudvikling.”
Martin Geertsen (V)
”Venstre er tilfreds med at være med i konstitueringsaftalen. Vi vil i den kommende valgperiode bl.a. lægge vægt på udviklingen af det nære sundhedsvæsen og en udvikling af psykiatrien – herunder ikke mindst ift. børn og unge.”
Karin Friis Bach (RV):
”Vi er glade for, at det er lykkes at lande en bred aftale. Vi ser frem til at være med til at etablere rammerne for det nære sammenhængende sundhedsvæsen, skabe en helhedsorienteret psykiatrisk behandling og arbejde for en mere klimaneutral region i 2030.”
Peter Westermann (SF):
”SF er tilfredse med, at vi forpligter hinanden på at styrke arbejdsvilkår for vores flittige sundhedspersonale, så vi kan skabe bedre tid til omsorg og medarbejdertrivsel. Vi vil også styrke psykiatrien og sikre en mere ambitiøs klima- og miljøindsats.”
Morten Marinus (DF):
”Dansk Folkeparti er tilfreds med, at alle partier er med i aftalen. Særligt er vi i DF glade for, at alle i regionen vil arbejde endnu mere fokuseret på at sikre rekruttering og fastholdelse af nødvendigt sundhedspersonale. Vi er også tilfredse med, at der skal arbejdes for at få bedre børnelægedækning i hele regionen i fremtiden.”
Jesper Hammer (NB)
”Nye Borgerlige ønsker alle tillykke med valgresultatet. Vi ser med tilfredshed frem til at arbejde for at styrke det nære sundhedsvæsen og sætte patienten før systemet. Arbejdsmiljøet skal forbedres for alle faggrupper gennem rekruttering og fastholdelse samt ekstra ressourcer via dialog med sundhedsministeren. Vi fokuserer særligt på at styrke psykiatrien, forholdene for de fødende og dæmpe trafikstøj. Endelig ønsker vi at skrue kraftigt op for medarbejder- og borgerinddragelsen.”
Kontakt:
- Lars Gaardhøj (S) via Region Hovedstadens pressevagt på tlf. 7020 9588
- Christoffer Buster Reinhardt (K), tlf. 5126 9926
- Marianne Frederik (EL): 4143 4517
- Martin Geertsen (V): tlf. 2010 4242
- Karin Friis Bach (RV), tlf. 2170 5049
- Peter Westermann (SF): tlf. 5337 9753
- Morten Marinus (DF): tlf. 6162 1880
- Jesper Hammer (NB): tlf. 2788 9308
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
