Konsortium skal bygge nyt renseanlæg i Assens
Konsortiet Nyt Assens Renseanlæg I/S med Jakobsen & Blindkilde A/S samt EnviDan A/S opfører nyt og miljøvenligt renseanlæg med tilhørende biogasanlæg til Assens Forsyning A/S.

Tilbud gennemgået og vurderet
Assens Forsyning A/S har i samarbejde med bygherrerådgiveren COWI gennemgået og vurderet tilbuddene fra de prækvalificerede entreprenører. Bestyrelsen for Assens Forsyning A/S har i den forbindelse enstemmigt valgt Konsortiet Nyt Assens Renseanlæg I/S (Jakobsen & Blindkilde A/S og EnviDan A/S) med CUBO som arkitekter samt Møller & Grønborg som landskabsarkitekter. Konsortiet er valgt på baggrund af et EU-udbud, hvor tre totalentreprenører var prækvalificeret.
Pris og kvalitet vægtet
”Vi har ud fra en samlet vurdering besluttet os for det forslag og tilbud, Konsortiet Nyt Assens Renseanlæg I/S er kommet med. Det har vi, da vi vurderer, at det indeholder det bedst mulige forhold mellem pris og kvalitet. Samtidig lever tilbuddet til fulde op til de meget høje krav og forventninger, vi har stillet i udbudsmaterialet,” siger bestyrelsesformand Poul Erik Kristiansen.
De indkomne tilbud er bedømt ud fra en fast og ensartet bedømmelsesmetode. Alt efter tilbudsgivernes evne til at indfri kriterierne, er der givet point. På den baggrund opnåede Konsortiet Nyt Assens Renseanlæg I/S det højeste antal point og fik dermed tildelt kontrakten og opgaven med at opføre renseanlægget i totalentreprise.
Et bæredygtigt projekt
”Vi har sigtet efter noget af det absolut ypperste samt mest energi- og miljøeffektive, der findes på markedet – noget, vi i planlægningen har benævnt som ’State-of-the-art’ inden for håndtering og behandling af spildevand. Det er vores opfattelse, at vi med den valgte løsning indfrier det mål, og at vi i øvrigt med anlæggets energirigtige metoder og energibesparende udstyr, yder et væsentligt bidrag til den grønne omstilling. Foruden en absolut moderne, miljøvenlig og energieffektiv teknologi, spiller projektets arkitektur godt sammen, ikke bare med det nyopførte vandværk og den planlagte administrationsbygning, men også med landskabet og den flotte natur i og omkring Forsyningsparken. Det glæder vi os meget over. Vi ser herudover frem til at skulle samarbejde med et hold af absolut erfarne anlægs- og spildevandseksperter”, tilføjer Poul Erik Kristiansen.
Realisering af spildevandsplan
Renseanlægget med tilhørende biogasanlæg bliver et bærende element i en ny og samlet Forsyningspark i den sydøstlige udkant af Assens by, hvor et nyt vandværk allerede står opført, og hvor arbejdet med at anlægge en ny administration med værksted og lager til Assens Forsyning A/S, snart går i gang.
”Det glæder os meget, at vi med den indgåede kontrakt om opførelsen af renseanlægget, nu har samtlige kontrakter til Forsyningsparken på plads. Vi kan nu for alvor komme videre med at realisere Assens Kommunes spildevandsplan, hvor al rensning af spildevand centraliseres på ét og samme effektive anlæg. Vi har allerede investeret 100 millioner kroner i første del af et nyt og samlet spildevandssystem, og med den indgående kontrakt, er der i alt investeret 500 millioner kroner i en ny klima- og miljøvenlig infrastruktur i Assens Kommune. Herudover glæder det os meget, at vi har været tilpas fremsynede og sikret, at anlægget i sin tekniske udformning kan reducere udledningen af drivhusgasser og lattergas, som er et krav i den klimaplan, regeringen netop har fremlagt”, understreger administrerende direktør Birger Strandby Ernst
Et udstillingsvindue til omverdenen
Ud over at være miljøvenlig og energieffektiv, skal anlægget virke som inspiration og udstillingsvindue til omverdenen og for, hvordan moderne håndtering af spildevand mest hensigtsmæssigt finder sted.
”Det nye renseanlæg i Forsyningsparken bliver noget af det mest effektive og moderne, der findes. Det vil vi gerne udbrede kendskabet til. Vi vil også gerne fortælle historien om vandets vej – lige fra skybrud til kloak samt fra grund- og drikkevand til spildevand og derfra videre til badevand. Til det formål anlægger vi en ’formidlingsring’ og et offentligt stisystem rundt om hele Forsyningsparken. Derfra bliver der adgang til en udsigtsplatform, hvor både offentligheden og fagfolk, kan få indblik i anlægget samt i dets effektive og miljøvenlige funktion”, fortæller drifts- og projektchef Michael Dissing Nielsen, som tilføjer…
”Det bliver et utroligt spændende projekt, som vi efter flere års planlægning, nu for alvor skal i gang med. Vi planlægger, at tage første spadestik i efteråret 2020. Byggeriet skal koordineres med opførelsen af vores nye administration med tilhørende værksted og lager, der bygges sideløbende, og som i forening med renseanlægget, skal passes ind i landskabet. Vi forventer at være i mål med begge projekter primo 2022”.
Glæde hos konsortiet
Hos Konsortiet Nyt Assens Renseanlæg I/S er der stor begejstring for, at skulle opføre det nye renseanlæg. Esben S. Pedersen, områdedirektør fra Jakobsen & Blindkilde A/S, der er en del af NCC-koncernen, fortæller:
”Vi er ubeskriveligt glade for endnu engang at være med til at opføre et nyt, højteknologisk renseanlæg. Det er et af de områder, vi har meget stor erfaring med, og det er bygge- og anlægsmæssigt et område, der hører blandt vores absolutte spidskompetencer. Jeg og mit team vil i samarbejde med partner EnviDan A/S gøre alt for, at dette anlæg bliver opført så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt”.
Jens Albrechtsen, entreprisechef i EnviDan A/S udtaler:
”At være udvalgt til at opføre Nyt Assens Renseanlæg, som er det største og mest ambitiøse renseanlæg, der er udbudt i Danmark i nyere tid, er en utrolig vigtig opgave for os. Anlægget kommer til at vise, hvad vi er i stand til inden for teknologi, miljø og energi, når de bedste løsninger vælges. Samtidig vil renseanlægget skabe opmærksomhed – både nationalt og internationalt”.
Fakta
- Konsortiet Nyt Assens Renseanlæg I/S (Jakobsen & Blindkilde A/S + EnviDan A/S) opfører i totalentreprise for Assens Forsyning A/S et nyt renseanlæg med tilhørende biogasanlæg ved Fåborgvej/Egebjergvej i den sydøstlige udkant af Assens by. Konsortiet har tilknyttet CUBO Arkitekter samt Møller & Grønborg som landskabsarkitekter
- Anlægget, der får en kapacitet på 100.000 PE med mulighed for udvidelse til 150.000 PE, bliver en del af en samlet Forsyningspark, som også vil indeholde vandværk samt administration, værksted og lager til Assens Forsyning A/S
- Renseanlægget er en forudsætning for kunne efterleve beslutningen i Assens Byråd om at omlægge håndteringen af spildevand fra de nuværende otte mindre renseanlæg rundt om i kommunen, til ét nyt, samlet og mere effektivt anlæg i Forsyningsparken – jf. Spildevandsplan 2018-2027
Nøgleord
Kontakter
Gerdt Hylbæk NielsenStrategisk kommunikationsmedarbejder
Gerdt er presseansvarlig journalist i Assens Forsyning A/S
Billeder






Information om Assens Forsyning
Assens Forsyning A/S er en virksomhed, der professionelt og kompetent varetager opgaverne på vand-, spildevand- og affaldsområdet.
Vi arbejder hver dag på at skabe fremtidens løsninger på forsyningsområdet, og derfor tror vi på tæt dialog og samarbejde med vores kunder.
Vi er derfor altid interesserede i at høre dine gode ideer til, hvordan vi sammen kan skabe fremtidsorienterede og bæredygtige løsninger.
Samtidig er det af høj prioritet for os, at vore kunder oplever os som en kundeorienteret og kommunikerende virksomhed med et dygtigt og serviceminded personale.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Genbrugspladser tager imod dagrenovation15.2.2021 16:19:03 CET | Pressemeddelelse
Borgere, som på grund af snevejret ikke har fået hentet deres dagrenovation, kan fra tirsdag 16. februar midlertidigt aflevere den på genbrugspladserne i Assens Kommune.
Vinteren udfordrer indsamlingen af renovation og affald9.2.2021 10:26:31 CET | Pressemeddelelse
Sne og glatte veje udfordrer den planmæssige indsamling af dagrenovation og genbrugsaffald i Assens Kommune. Det samme gør faldskader og arbejdsulykker blandt renovatørens medarbejdere.
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S indgår klimapartnerskab3.12.2020 15:05:17 CET | Pressemeddelelse
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S gav i dag hinanden albuen på et partnerskab og en fælles indsats, for at reducere udledningen af CO2 og bedre kunne håndtere fremtidige regnhændelser og klimaforandringer.
Dit toilet er ikke en skraldespand!23.11.2020 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny og direkte kampagne understreger Assens Forsyning A/S vigtigheden af, ikke at komme noget i toilettet, som du ikke har spist eller drukket først. I modsat fald kan kloakkerne stoppe til og afledningen af spildevand blive blokeret.
I Glamsbjerg er de landets bedste til at sortere på genbrugspladsen19.10.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På landsplan bliver 77 procent af affaldet på genbrugspladserne sorteret til genbrug og genanvendelse. I Assens Kommune er de dog endnu bedre. Her ligger samtlige genbrugspladser over landsgennemsnittet. Det viser en analyse fra Dansk Affaldsforening, der udpeger genbrugspladsen i Glamsbjerg som Danmarks bedste til at sortere og genanvende.
Nyt højteknologisk vandværk indviet i Assens17.9.2020 12:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Søren Steen Andersen og bestyrelsesformand Poul Erik Kristiansen klippede i fællesskab snoren, da Assens Forsyning A/S indviede sit nye vandværk på Egebjergvej i udkanten af Assens by.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum