Konkurrencepres giver færre klager i forsikringsankenævnet
19.5.2022 14:54:50 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

De 1.394 klager sættes i relief af, at vi hvert år tilsammen anmelder i omegnen af 1,5 mio. skader til vores forsikringsselskaber, og at kun 232 ud af 3,6 mio. med en pensionsordning klagede til Ankenævnet for Forsikring sidste år.
Det er med andre ord meget sjældent, at forsikrings- og pensionskunder bliver så utilfredse med deres forsikringsselskab, at de vælger at smække med døren og gå til forsikringsankenævnet med deres sag.
- Det er meget positivt. Og af klagestatistikken kan vi se, at det er en vedvarende tendens. Over de sidste mange år er klageantallet støt og roligt faldet, siger underdirektør Torben Weiss Garne fra F&P – brancheorganisation for forsikring og pension.
- Der er ingen tvivl om, at forbrugerne har glæde af, at hvert enkelt forsikringsselskab gerne vil have en god placering i klagestatistikken. De gør en indsats for at undgå klager og ikke være den dårligste i klassen. Dermed fungerer klagestatistikken som et konkurrencepres, der er med til at presse antallet af klager i bund, siger underdirektør Torben Weiss Garne.
Han mener, at den positive udvikling også skyldes, at forsikringsselskaberne er blevet gode til at forklare forbrugerne, hvad de kan forvente, at forsikringen dækker – og hvad den ikke dækker.
Det er nemt som forbruger at få indblik i klagestatistikken over forsikringsselskaberne.
Man kan se dem direkte på ankeforsikring.dk, men i øvrigt også på ForsikringsGuiden.dk. Kundetilfredshed indgår som et element, når man sammenligner dækninger og priser på almindelige forbrugerforsikringer.
De danske forsikringsselskaber scorer i øvrigt højt, når det gælder kundetilfredshed. Det vidner den seneste nordiske EPSI-måling fra starten af året om. Med en score eller rating på 76,4 i kundetilfredshed ligger de danske selskaber således meget langt foran både Sverige (73), Norge (71,4) og Finland (72,9).
Ejerskifteforsikring højt i statistikken
De forsikringstyper, der klages mest over i forsikringsankenævnet, er ejerskifteforsikring, ulykkesforsikring samt livs- og pensionsforsikring.
- Ejerskifteforsikring er og bliver en kompliceret størrelse. For forbrugerne er det fx svært at forstå, at et nyanskaffet – men ældre hus – ikke skal sammenlignes med et helt nyt hus, men med et hus med samme alder, når det skal afgøres, om en skade er dækket eller ej. Det giver anledning til en del klager i ankenævnet, siger Kim Sparlund, direktør i Ankenævnet for Forsikring.
Han fortæller, at ca. hver femte forbruger får noget ud af at klage over deres forsikring.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41919101
Billeder

Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
