Finduddannelse Danmark Aps

Konkurrencen i kvote 2 strammer til

Del
Med den 15. marts lige om hjørnet, sidder der lige nu tusindvis af studiesøgende landet over og sveder over deres kvote 2 ansøgning. Mange af dem vender blikket mod uddannelsesmediet og søgetjenesten, Studentum.dk, der melder om en trafikstigning på 50 procent over det normale niveau i disse dage.

Trafikstigningen understøtter billedet af den benhårde kamp om de relativt få studiepladser, der bliver besat af studiesøgende, som ikke har det rigtige karaktergennemsnit.

“Vores mission er at hjælpe alle med at finde den helt rigtige uddannelse. Det er det, der er den røde tråd i vores arbejde, men der er meget der tyder på, at det ikke er jagten på drømmeuddannelsen, der bringer mange af de besøgende ind på vores side lige nu. Det er behovet for inspiration til at skrive den forjættede motiverede ansøgning, der skal bringe dem igennem nåleøjet i kvote 2,” udtaler kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen.

Information om kvote 2 hitter

Junglen af regler i optagelsesprocessen er ikke altid til at gennemskue for studiesøgende. Det ses tydeligt i statistikken for mest besøgte sider på Studentum.dk.

“Året rundt har vi en jævn strøm af besøgende til vores overordnede guide for ansøgning til de videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding. Når vi ser på tallene fra 1. januar og til i dag, er KOT guiden vores næstmest viste side, og den har faktisk næsten dobbelt så mange sidevisninger som forsiden. Det viser, at der er et enormt informationsbehov blandt de studiesøgende. Det gælder ikke mindst i forhold til den motiverede ansøgning i kvote 2,” forklarer Sofie Gry Laursen.

For at imødekomme den store efterspørgsel på information, er der blevet udarbejdet en ny guide til at skrive den gode kvote 2 ansøgning og ikke mindst et kvote 2 ansøgning eksempel. Begge artikler ligger i top 10 over mest viste sider på søgetjenesten i år.

Karakterer bremser hver tredje

Netop kvote 2 er en attraktiv mulighed for at komme ind på drømmestudiet for en væsentlig del af de studiesøgende, der kommer i kontakt med Studentum.dk. Her er der særligt en stor interesse for enkeltfag og suppleringsfag på søgetjenesten.

Det afspejler sig i de foreløbige tilbagemeldinger fra årets nordiske studenterundersøgelse, hvor hver tredje af de adspurgte angiver, at deres gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen sætter en stopper for deres uddannelsesdrøm. Undersøgelsen viser også, at 17 procent mangler et eller flere fag for at komme ind på drømmestudiet, mens 12 procent har brug for at tage et fag på et højere niveau.

30. juli den travleste dag

I 2015 blev drømmen knust for 23.342 håbefulde studiesøgende, da svar på deres ansøgning til en videregående uddannelse tikkede ind i inbox’en den 30. juli. Mange af de skuffede studiesøgende rettede blikket mod Studentum.dk i jagten på et alternativ til drømmestudiet.

“Vores trafik følger i høj grad årshjulet i uddannelsesverdenen. Vi kan tydeligt se, at mønstrene ændrer sig omkring de vigtige datoer i forhold til kvote 1 og 2. Vi har typisk flest brugere i årets første måneder frem til den 15. marts. Derefter er det ‘business-as-usual’ indtil den 30. juli, der traditionelt set er vores absolut travleste dag målt på sidevisninger,” udtaler Sofie Gry Laursen.

Sidste år var ingen undtagelse. Her peakede statistikken med knap 9.807 sidevisninger den 30. juli. Det tal er knap 10 gange så højt som den mest stille dag på søgetjenesten, nemlig juleaftensdag.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Finduddannelse Danmark Aps

Finduddannelse Danmark Aps
Rådhusstræde 6, 3 sal.
1466 København K

6991 1545http://www.finduddannelse.dk/
Studentum er nordens største søgetjeneste for uddannelse og de studiesøgendes guide til uddannelsesjunglen. Over 50.000 danske internetbrugere besøger hver måned Studentum.dk for at finde inspiration til deres uddannelsesvalg.

Følg pressemeddelelser fra Finduddannelse Danmark Aps

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finduddannelse Danmark Aps

Danskere vil studere tæt på hjemmet - nordmænd vil tjene penge2.7.2015 13:29:25 CEST | Pressemeddelelse

Studentum har målt temperaturen på uddannelsesmarkedet og indsamlet over 6700 svar på spørgsmål om uddannelsesvalg. Målgruppen er fra 15 år og op. Undersøgelsen, foretaget af Studentum, sammenligner holdninger til uddannelse blandt unge i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Norske unge går efter lønnen i lommen, hvorimod svenske unge er interesserede i de jobmuligheder, de får med en specifik uddannelse. Danskerne lægger mindre vægt på lønnen, og foretrækker at studere tæt på, hvor de bor.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye