Økologisk LandsforeningØkologisk Landsforening

KONGRES: Det økologiske landbrug skal være en del af løsningen

Del
Klimaet er på alles læber - og med rette. Derfor er klimaet og klimaforandringerne også omdrejningspunktet for en stor del af programmet, når den danske øko-branche samles til økologikongressen 20.-21. november, der er arrangeret af SEGES, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Biodynamisk Forening. Her vil forskere, landmænd, butikskæder, køkkenprofessionelle og politikere dele den nyeste viden om økologi og bæredygtighed.

Op mod 900 deltagere forventes til året Økologikongres, som finder sted i Vingsted den 20. – 21. november. Bæredygtighed og klima står højt på dagsorden.

- Forbrugerne forventer, at landbruget leverer fødevarer af høj kvalitet, der er produceret bæredygtigt, klimaneutralt, lokalt og med hensyn til velfærd og biodiversitet. Vi skal hele tiden udvikle og blive dygtigere, så vi er parate til at imødekomme morgendagens krav til en klimabevidst og bæredygtig fødevareproduktion. Det skal økologien være en del af, siger Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer.

- I økologien er der indbygget en række løsninger på flere bæredygtighedsmål som rent vand og naturindhold. Økologien har, ligesom landbruget, som helhed sine udfordringer med ikke mindst klima. Vi arbejder intenst på at skabe effektive klimaløsninger. På kongressen bliver vi klogere på, hvor økologiens styrker og svagheder er på en bredere bæredygtighedsdagsorden, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Det er Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Biodynamisk Forening og SEGES, der står bag Økologikongressen, som finder sted hvert andet år.

Tendenser, muligheder og debatter

Kongressen er for alle økologer og byder på 58 møder, hvor rådgivere, forskere, landmænd og andre eksperter formidler den nyeste viden inden for alle produktionsgrene. Møderne peger imod tendenser, muligheder og debatter, hvor det fælles mål er at se på, hvordan det økologiske landbrug kan være med til at sikre en bæredygtig og klimabevidst fødevareproduktion?

Programmet indeholder en bred vifte af temaer, og ét af fokuspunkterne er jordens frugtbarhed. På fem faglige møder kan deltagerne få inspiration til bl.a. at binde kulstoffet i jorden og derved både øge jordens frugtbarhed og slå et slag for klimaet.

Det kalder nemlig på handling, når landbruget i 2017 stod for cirka 30 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

For yderligere info/kommentarer:

https://okologi-kongres.dk/

Per Kølster, Formand, Økologisk Landsforening, 2222 0737

Hans Erik Jørgensen, Formand, Økologi-sektionen, Landbrug & Fødevarer, 4073 1133

Marendine Ladegaard, Pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, 2016 4434

Thyge Hansen, KoncernPresse, SEGES, 87405123

Information om Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Aarhus N

87 32 27 00https://okologi.dk/

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye