Kongeriget udvides med areal svarende til Jylland
25.5.2021 17:37:42 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Jeppe Kofod udtaler:
”Aftalerne er et skoleeksempel på internationalt samarbejde. Sammen med færøske, norske og islandske kolleger har vi på fredelig vis forhandlet os frem til den maritime grænse mellem de tre stater. En aftale der udvider grænsen for kontinentalsoklen nord for Færøerne med et areal der svarer til Jylland.”
Aftalerne med hhv. Island og Norge udvider Kongerigets grænser på kontinentalsoklen nord for Færøerne med ca. 27.000 kvadratkilometer – svarende til mere end halvdelen af Danmark.
”I en tid med stigende stormagtsinteresser kan vi godt være stolte over, at de nordiske lande og Rigsfællesskabet her går forrest og viser at diplomati er vejen frem, også når det gælder vanskelige spørgsmål som grænsedragninger,” siger Jeppe Kofod.
Baggrund
Farvandet omkring Færøerne opdeles i forskellige maritime zoner. Til beregning af de maritime zoner anvendes såkaldte basispunkter som typisk er det yderste punkt på en ø eller et skær.
Det indre territorial farvand er fastsat ved anvendelse af almindelige og rette basislinjer i overensstemmelse med Genevekonventionen fra 1958 og FN´s Havretskonvention fra 1982
Det ydre territorial farvand (også kaldet søterritoriet) fastsattes ved anordning nr. 240 af 30. april 2002 til at være 12 sømil fra kysten.
Fra søterritoriets ydre grænse starter den såkaldte Fiskeribeskyttelseszone. Den strækker sig op til 200 sømil fra kysten, dog således, at udstrækningen mod hhv. Island, Norge og UK er fastsat ved bilaterale grænsedragningsaftaler.
Efter FN´s Havretskonvention får den pågældende kyststat eksklusive og suveræne rettigheder til havbundens naturlige ressourcer, herunder olie, gas og andre mineraler samt visse levende ressourcer, såsom krabber og muslinger. Færøerne har overtaget disse sagsområder.
For yderligere information kan man rette henvendelse til seniorchefkonsulent, Henning Dobson Fugleberg Knudsen (henknu@um.dk)
For yderligere information til pressen: pressevagt@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
