Det Kongelige Teater

Kongelig sommerballet kommer på besøg

Del

De Kongelige Balletdansere pakker tåspidsskoene til årets Danmarksturné

Den 5.-10. juni tager den Kongelige Ballet på turné i hele landet. For 11. år i træk er der lagt op til, at både balletbegyndere og ballettomaner kan få en gratis udendørsoplevelse i særklasse. Tolv Kongelige Balletdansere gæster i år seks unikke steder med en buket af ni dansehøjdepunkter. Fra den romantiske Romeo og Julie til festscenen i Napoli og Frank Sinatra's That’s Life i Come Fly Away er der med sikkerhed noget for enhver danse-entusiast. 

Tusindvis af gæster lægger hvert år picnic-tæpperne ud, mens Det Kongelige Teaters dygtige scenearbejdere bygger scene op og gør alt klar til aftenens forestilling. Mange publikummer har madkurv, hunde og børn med. Stemningen er som regel i top, når de 12 dansere indtager scenen.

Siden 2006 har 160.000 danskere set de i alt 66 forestillinger i 38 byer fordelt over hele landet.

Ballettens nyudnævnte solodanserinder Holly Jean Dorger og Ida Praetorius er med på hele turnéen. 

Kongelig sommerballet 2016:
   5. juni: Svaneke, ved Vigehavn kl. 19
   7. juni: Sønderborg, Sønderborg Slot kl. 19
   8. juni: Søndersø, Dallund Slot kl. 19
   9. juni: Holbæk, Strandparken kl. 19
10. juni: Christiania, Fredens Eng kl. 19
20. august: København, Ofelia Plads kl. 16

Tak til:
Byforeningen Svanekes Venner, Bornholms Regionskommune, Nordea-fonden, Beckett-Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, Sparekassen Bornholms Fond, Sønderborg Kommune, Sønderborg Slot, Kulturregion Fyn, Nordfyns Kommune, Dallund Slot, Holbæk Kommune, Kullegaard, Kvickly i Holbæk, Fonden Fristaden Christiania/Folkeaktien

Programmet og aktuelle dansere opdateres løbende på 
www.kglteater.dk/det-sker/sason-2015-2016/ballet/kongelig-sommerballet-2016

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum