Kongelig indvielse af ny campus i Horsens
15.9.2021 10:42:23 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse

Efter en sommer fyldt med flyttekasser er medarbejdere og studerende på professionshøjskolen VIA University College nu kommet på plads og klar til den officielle indvielse af byens nye campusmiljø et stenkast fra banegården.
”Vi har glædet os til at få overdraget vores nye Campus Horsens de seneste seks år, så det er meget stort for os, at byggeriet er færdigt og ikke mindst taget i brug nu,” siger Kirsten Bundgaard, professionshøjskoledirektør i VIA University College.
Med byggeriet af den nye campus markerer Horsens et skifte fra traditionsrig industriby til en moderne uddannelsesby med fokus på teknologi og innovation. VIA flytter dermed fra Chr. M. Østergaards Vej ind i Banegårdsgade 2 med 28 forskellige professionsbacheloruddannelser og studerende fra 45 forskellige lande – herunder Australien.
Netop Australien vil for en stund have fokus på Horsens, når Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen deltager i den officielle indvielse af VIAs nye campus fredag den 24. september kl.13.
VIAs australske studerende, James Christopher Hocking, der læser Mechanical Engineering, vil tage imod Kronprinsessen ved indvielsen.
Omkring 350 undervisere og andre medarbejdere samt 2.900 studerende har allerede haft lejlighed til at indvie de nye omgivelser, så nu gælder det den officielle indvielse, hvor der vil være taler fra blandt andre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, VIAs rektor Harald Mikkelsen og VIAs bestyrelsesformand Peter Sørensen.
”Vi er umådeligt tilfredse og glade for det resultat, som vi står med. Teknologi og faglighed går hånd og hånd overalt på campus, og vi har i fællesskab med dygtige rådgivere og eksperter fået skabt en campus, der er fremtidssikret og understøtter vores vision om at skabe bæredygtig vækst og udvikling i Danmark,” siger Kirsten Bundgaard, professionshøjskoledirektør i VIA University College.
FAKTA: Campus Horsens
Campus-byen udgør et samlet areal på 85.000 kvm og består af flere bygninger, blandt andet et ikonisk højhus på 16 etager, som bliver Horsens’ nye vartegn.
På campus Horsens udbyder vi en bred portefølje af uddannelser i et internationalt studiemiljø, blandt andet sygeplejerske, ingeniør, pædagog, bygningskonstruktør og markedsføringsøkonom.
Areal: 27.650 m2 brutto
Antal studerende: 2.900 studerende
Antal medarbejdere: 350 medarbejdere
Antal uddannelser: 28 uddannelser
Nøgleord
Billeder

Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA og AU i nyt tæt samarbejde: Vil tiltrække flere ingeniørstuderende til regionen29.1.2026 15:42:26 CET | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem VIA University College og Aarhus Universitet skal gøre Region Midtjylland mere attraktiv for både danske og internationale ingeniørstuderende.
12 meter højt og 50 ton tungt: Markant kunstværk flytter ind foran VIA i Horsens26.11.2025 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 1. december indvies kunstværket 'Matter of Void' foran VIA University College i Horsens.
Skoler får tilbudt hjælp til at skabe en bevægelsesstrategi11.11.2025 13:52:43 CET | Pressemeddelelse
Skoler, der ønsker støtte til at komme i mål med en lokal bevægelsesstrategi for elevernes undervisning og frikvarterer, kan nu få gratis hjælp ved at tilmelde sig et nyt projekt.
VIA udgiver ny ESG-rapport: Vi tager skridt i den rigtige retning6.10.2025 12:35:18 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College offentliggør nu årets ESG-rapport, der sætter fokus på professionshøjskolens arbejde inden for bæredygtig udvikling. Rapporten viser et samlet fald i CO₂e-udledningerne fra 17.435 ton til 16.684 ton, hvilket svarer til en reduktion på mere end 4 pct.
"Termovejen" i Hornsyld hædres med international varmepumpe-pris23.9.2025 19:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske forening af varmepumpeproducenter, EHPA, hædrer VIA-fyrtårnsprojektet, som kombinerer klimasikring med kollektiv varme- og køleforsyning baseret på termonet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
