Konference ser på NATO’s rolle og udfordringer
28.8.2019 11:26:03 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Igennem 70 år har NATO bidraget til at udbrede sikkerhed og fred blandt medlemslandene. Men hvad er det for en udvikling, NATO-alliancen har gennemgået, siden militærsamarbejdet blev oprettet tilbage i 1949? Hvilke nye og potentielle trusler lurer? Og hvordan kan NATO håndtere udfordringerne og samtidig styrke de transatlantiske relationer mellem USA og Europa?
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver drøftet på en international konference, som SDU’s Center for War Studies er vært for i anledning af NATO’s 70-års jubilæum. Foruden Anders Fogh Rasmussen bidrager beslutningstagere, officerer og forskere fra hele verden til debatten.
Interne og eksterne udfordringer
- Forholdet mellem NATO og Rusland har længe været konfronterende, og for at nedtrappe konflikten om Ukraine og Arktis, er en af NATO’s vigtigste opgaver at få skabt en konstruktiv dialog med Rusland. Lige nu er der så at sige ingen dialog parterne imellem, så al fokus er rettet mod at få ændret på det, siger postdoc Dominika Kunertova, der har taget initiativet til konferencen.
Og man skal heller ikke overse de spændinger og udfordringer, der er NATO-landene imellem, mener forskeren:
- Når en amerikansk præsident sætter ’isolationspolitik’ højt på dagsordenen og åbent sætter spørgsmålstegn ved solidariteten og engagementet i alliancen, er det med til at svække det transatlantiske bånd. Senest har det aflyste statsbesøg vist, hvor uforudsigelig Europas tætteste allierede kan agere, så også på de indre linjer er der behov for at styrke og genoplive forbindelserne mellem USA og Europa. Vi har ikke oplevet lignende udfordringer tidligere, og konferencen er derfor en god anledning til at få relevante perspektiver og løsninger bragt i spil, siger hun.
Fogh er hovedtaler
Konferencens hovedtaler er tidligere statsminister og generalsekretær for NATO Anders Fogh Rasmussen. Han går på kl. 13.45 og vil i sin tale bl.a. adressere emner og spørgsmål, som studerende har stillet forud for arrangementet.
Blandt de øvrige indlæg på konferencen sætter en paneldiskussion fokus på Danmarks og Europas position i NATO set i lyset af både tidligere og nutidige udfordringer, mens udgangspunktet for den anden paneldiskussion bliver, hvad der venter forude for det transatlantiske samarbejde.
Pressen er velkommen
Konferencen finder sted fredag den 6. september 2019 kl. 8.30-15.30, Ridehuset, Frederiksberg Slot.
Tilmelding fra pressen sker via e-mail til natoat70atcws@sam.sdu.dk senest den 5. september kl. 16.00.
Hele programmet for konferencen kan findes på hjemmesiden.
Den internationale konference er arrangeret af Center for War Studies, SDU i samarbejde med Forsvarsakademiet, og konferencen er finansieret af NATO’s Public Diplomacy Division i forbindelse med, at NATO fylder 70 år i år.
Kontakter
For yderligere oplysninger om konferencen, kontakt:
Postdoc Dominika Kunertova, Center for War Studies, SDU på kunertova@sam.sdu.dk og tlf. 6550 3103
Kommunikationsrådgiver Marlene Jørgensen, Kommunikation, Samfundsvidenskab, SDU på 2440 9053 og marl@sam.sdu.dk
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
