Konference om foreningsidrættens vilkår i storbyen
14.9.2021 14:01:21 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Udgangspunktet for konferencen er byens konstante forandring og udvikling, som idrætsforeningerne løber om kap med. Med udgangspunkt i foreningernes hverdag og udfordringer sættes der fokus på byudviklingens muligheder og de udfordringer, som udviklingen fører med sig.
Målet med konferencen er at forstå de udfordringer og muligheder, som foreningerne har – samt at understøtte og udvikle foreningsidrættens muligheder. Kan vi skabe et samarbejde og en forståelse for de udfordringer og muligheder, der er mellem idrætsforeninger, forvaltninger, idrætsorganisationer og kommunalpolitikere?
Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Å), byder alle lokale idrætsforeninger velkommen og ser frem til en god dialog om forholdene for foreningsidrætten:
”Foreningsidrætten er noget af det allervigtigste, vi har, fordi det inviterer københavnere, uanset alder og baggrund, ind i de sunde og aktive fællesskaber, som følger med. Derfor er konferencen, hvor foreninger, politikere og idrætsorganisationer sammen skal drøfte, hvordan vi i fællesskab skaber de bedste rammer og forhold for idrættens fremtid i København, rigtig vigtig” siger Franciska Rosenkilde.
DGI Storkøbenhavns formand, Peder Nedergaard, ser også frem til konferencen med stor forventning og et hovedspørgsmål:
”Hvilke forudsætninger har de københavnske foreninger for at være relevante for endnu flere borgere i en by, der er præget af byudvikling og befolkningstilvækst? Det har vi brug for en god drøftelse af, for den lokale foreningsidræt er vidner til, at indbyggertallet fortsat vokser i København samtidig med at de oplever facilitetsudfordringer, ventelisteproblematikker og udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med frivillige. Vi bliver nødsaget til at snakke om foreningsidrættens udfordringer og finde på nogle nye måder at løse udfordringerne på sammen”.
DIF har ligeledes store forventninger til konferencen:
”Det er en god mulighed for at samle kommunen, idrætsorganisationerne og ikke mindst de københavnske foreninger til en dag, hvor vi sætter fokus på den københavnske idræt. Vi forventer, at dagen byder på gode diskussioner om storbyens muligheder og begrænsninger for idrætsfællesskaberne og foreningslivet,” udtaler Kenneth Plummer, bestyrelsesmedlem i DIF.
Tid og sted:
Konferencen finder sted lørdag d. 25. september kl. 8.30 – 17.00 i FDFs lokaler på Rysensteensgade 3, 1564 København V
Kontakter
Kontakt:
Spørgsmål til kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) via pressetelefon.: 33 66 23 45
Yderligere information om konferencen, herunder praktisk afvikling og program:
Udviklingskonsulent i Idrætsudvikling, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Jens Albagaard på tlf.: 2031 8897 eller mail pu2p@kk.dk
Idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn, Kasper Lund Kirkegaard på tlf.: 2974 4982 eller
mail: klk@dgi.dk
PA-konsulent i DIF Public Affairs/Idrætsforum København, Lasse Quvang Rasmussen: m. 5059 9162, e. lqr@dif.dk
Links
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Københavns Kommune fratager to foreninger svømmetider efter tilsyn med kønsopdelt svømning11.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
To foreninger kan ikke længere benytte kommunens svømmehaller, efter at de har nægtet kommunale medarbejdere adgang. Fratagelsen er resultatet af et tilsyn med 20 foreninger, der tilbyder kønsopdelt svømning.
Københavns biblioteker har fået mere personale og endnu flere bøger9.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november er den bemandede åbningstid udvidet på ti af Københavns biblioteker. Samtidig kan københavnerne se frem til flere arrangementer og mere litteratur.
Nu kan du få indflydelse på fremtidens kultur- og fritidspolitik i København2.11.2026 10:55:01 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal politikerne på rådhuset have særligt fokus på for at gøre København til en endnu bedre kulturby i fremtiden? Hvor skal der sættes ind for at løfte fritidslivet og styrke børn og unges muligheder for at opleve kultur? Det kan du nu få indflydelse på.
Kulturen kortlagt: Børnefamilierne boltrer sig, men de internationale står udenfor23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturbarometeret 2026 har kortlagt københavnernes kultur- og fritidsvaner. Byens borgere bruger den kommunale kultur mere og tilfredsheden stiger, men tilflyttere og internationale står udenfor udviklingen.
Efterårsferien byder på magisk scenekunst for hele familien7.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen ’Teatermagi i efterårsferien’ inviterer børn og voksne til flere end 100 forestillinger i Københavns kulturhuse, biblioteker og teatre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum