Konference for idrætsforeninger i København
Flere børn og unge i de københavnske idrætsforeninger
Under overskriften 10.000 flere børn og unge i forening har DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune siden 2020 arbejdet tæt sammen med idrætsforeningerne i København om at udvikle stærke, lokale foreningstilbud målrettet børn og unge. Der er igangsat en række aktiviteter og udviklingstiltag, som alle rækker ud og inviterer flere børn og unge med i foreningsidrættens fællesskaber i København.
Foreningskonference 19. maj 2022 i Hafnia-Hallen
Det er netop de gode erfaringer og læringer fra 10.000 flere børn og unge i forening, der sættes fokus på, når Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn inviterer til foreningskonference i Hafnia-hallen 19. maj kl. 17.00-20.00. På programmet står følgende emner: Stærke idrætstilbud for de 0-6 årige, rekruttering og udvikling af flere trænere, flere piger i idrætslivet - og samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger.
Flere end 100 primært trænere og ledere fra de københavnske idrætsforeninger er allerede tilmeldt.
Det bliver i høj grad de foreninger, der på forskellige måder har knækket koden med at skabe fremdrift for deres børne- og ungeaktiviteter, der kommer til at videregive deres erfaringer.
Eksempelvis vil gymnastikforeningen Krumspring deltage på konferencen og fortælle, hvordan det er lykkedes dem at skabe attraktive tilbud for de yngste børn og deres familier på en række skoler i Københavnsområdet. Foreningen vil give eksempler på, hvordan de arbejder målrettet med at gøre det nemt for både skoler og fritidsordninger at samarbejde om at få nye idrætsaktiviteter op at stå.
En anden forening, der deltager på konferencen er Københavns Håndboldklub, der har gode erfaringer med at få piger til at starte til håndbold i en alder af 12-15 år. Dette sker ved at fokusere mere på kammeratskab og sociale aktiviteter end konkurrence, kampafvikling og sportslig dygtiggørelse. Piger er, specielt i denne alder, underrepræsenterede i foreningsidrætten og udgør et særligt fokus i samarbejdet mellem kommunen, det københavnske idrætsliv og DGI Storkøbenhavn.
Udover Krumspring og Københavns Håndboldklub deltager en lang række andre københavnske Idrætsforeninger på foreningskonferencen. Konferencen kommer til at bestå af forskellige workshops og mulighed for networking med det overordnede formål at give inspiration og dele erfaringer og viden om børn og unges idrætsdeltagelse.
Hvordan går det med udviklingen af flere børn og unge i forening i København?
I det seneste år er der kommet mere end 1.600 flere børn og unge under 18 år ind i de københavnske Idrætsforeninger, og det glæder Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard:
”At være en del af foreningslivet giver oplevelser, fællesskaber og kan potentielt være livsforandrende for børn og unge. Derfor er det en positiv nyhed, at vi det seneste år har fået 1.600 flere børn i foreningslivet. Jeg håber, at idrætskonferencen kan bruges til at lære af og inspirere hinanden, så vi kan få flere børn med”.
Et af hovedgrebene i 10.000 flere børn og unge i forening har været et målrettet fokus på de yngste børn og deres familier. Vaner grundlægges tidligt og et systematisk samarbejde med en række daginstitutioner og idrætsforeninger har introduceret rigtig mange børn til bevægelse og idrætsforeningernes fællesskaber. Det kan aflæses i de nyeste medlemstal, hvor halvdelen af væksten i de nye medlemstal for børn og unge for 2021 er at finde i aldersgruppen 0-6 år.
Peder Nedergaard, der er formand i DGI Storkøbenhavn, siger til udviklingen af medlemstallet:
”Som storby har København nogle særlige udfordringer i foreningsidrætten, men de seneste medlemstal viser, at vi kan lykkes, når vi løfter i flok. Vores samarbejde om at få 10.000 flere børn og unge ind i idrætsforeningerne giver de københavnske idrætsforeninger støtte til at udvikle sig på de områder, hvor de selv oplever, at behovet er størst”
Kontakt
For yderligere information vedr. konferencen eller 10.000 flere børn og unge i forening,
kontakt udviklingskonsulent Tommy Kristoffersen tlf. 3025 7876 eller mail: Tommy.Kristoffersen@dgi.dk.
Kontakt til Kultur- og Fritidsforvaltningen, pressekonsulent Morten Vikær Hermansen, tlf. 2487 9188
For info om programmet til foreningskonferenden: https://www.dgi.dk/202221006001
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information vedr. konferencen eller 10.000 flere børn og unge i forening,
kontakt udviklingskonsulent Tommy Kristoffersen tlf. 3025 7876 eller mail: Tommy.Kristoffersen@dgi.dk.
Kontakt til Kultur- og Fritidsforvaltningen, pressekonsulent Morten Vikær Hermansen, tlf. 2487 9188
Links
Information om DGI
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Næsten 30.000 foreningspersoner er nu klædt på til at redde liv26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Da 12-årige Theo Skovbro faldt om med hjertestop under en basketballtræning, reddede 21-årige Josefine Haabegaard hans liv. DGI, Hjerteforeningen og Østifterne står bag projektet Giv Liv i forening, som på fem år har klædt folk på til netop at kunne træde til ved hjertestop i idrætslivet.
DGI: Ny skoleaftale åbner op for et stærkt samspil mellem foreninger og skolen om trivsel og bevægelse19.3.2024 14:50:52 CET | Pressemeddelelse
Fortsat fokus på bevægelse i løbet af skoledagen plus flere valgfag for de ældste elever, f.eks. i form af træneruddannelser. I DGI er der tilfredshed med den nye skoleaftale
Næsten halvdelen af bestyrelsesmedlemmer i DGI’s idrætsforeninger er kvinder8.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 44 procent kvinder i idrætsforeningernes frivillige bestyrelser, og det er et langt højere tal end i andre sektorer. Det er vigtigt, at foreningsbestyrelserne går forrest og afspejler medlemmerne, siger DGI's formand på kvindernes kampdag.
Ny indsats skal hjælpe flere udsatte børn ind i idrætsforeningernes fællesskaber5.3.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børn fra økonomisk trange kår har længere vej ind i idrætsforeningernes fællesskaber. Det vil et nyt pilotprojekt fra DGI gøre op med. Foreningslivet og lokale, gode kræfter bliver centrale i den nye tilgang, der i første omgang rulles ud i tre kommuner.
Banebrydende samarbejde om kampidræt skal tiltrække flere piger og kvinder4.3.2024 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kvindernes Kampidrætsdag finder sted ugen omkring den 8. marts - i år i uge 10. Kampidrætsforeninger i hele Danmark slår dørene op for åbent hus-arrangementer og sociale træninger for kvinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum