Kvinfo

Køn og tal gennem 100 år

Del

Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn, mænd og kvinders uddannelsesvalg og familiemønstre er centrale emner i ligestillingsdebatten – og der kan sættes tal på. KVINFO er i 5 artikler dykket ned i kønsstatistikker fra de seneste 100 år, og hvad de betyder for ligestillingen og debatten i dag.

Det kønsopdelte arbejdsmarked. Kilde wikipedia commons og www.flickr.com-photos-42353480@N02-5757760150
Det kønsopdelte arbejdsmarked. Kilde wikipedia commons og www.flickr.com-photos-42353480@N02-5757760150

Alt efter hvilken brille man kigger igennem, kan man mene, at det går alt for langsomt med ligestillingen mellem kønnene, eller man kan mene, at der i de seneste 100 er sket store og fantastiske fremskridt.

Men faktum er, at nutidens ligestillingsudfordringer trækker på en lang historisk arv, der både omhandler kampen for kvinders formelle ret til for eksempel uddannelse og arbejde, adgang til abort med videre og store samfundsmæssige forandringer, der ændrede Danmark fra at være et landbosamfund til en moderne velfærdsstat.

Med baggrund i kønsstatistikker fra de seneste 100 år giver KVINFO i de 5 artikler svar på og fortæller historier om familiemønstrenes, uligelønnens, det kønsopdelte arbejdsmarkeds og uddannelsesvalgs rødder og udvikling.

Her er en guldgrube til både tal- og historienørder og til dem, der bare vil vide mere om baggrunden for nutidens ligestillingsdebat. De 5 artikler, som tager deres afsæt i fortiden og trækker tråde op til i dag, tilbyder en tour de force gennem ligestillingens historie, der på samme tid er fortællingen om store fremskridt og en stadig trampen på stedet.  

Det gælder for eksempel, hvordan de særlige kvindeløntakster for 100 år siden stadig sætter sig igennem i nutidens uligeløn, selvom hver tredje kvinde i parforhold i dag tjener mere end deres mænd.

Og det gælder, hvordan ægteskabsalderen og alderen for førstegangsfødende er gået op og ned i historien afhængig af de økonomiske konjunkturer.

En af artiklerne kigger særligt på 1960’erne, som var et vendepunkt for kvindernes rolle i samfundet, og hvordan højkonjunkturen gjorde husmødrene til dobbeltjobbere og for en stor dels vedkommende til omsorgspersoner i den nye velfærdstats daginstitutioner, sygehuse og plejehjem.

Det statistiske materiale, der er anvendt, er primært hentet fra publikationen ”Kvinder og mænd i 100 år”, 2015, som blev udgivet af Danmarks Statistik i forbindelse med grundlovsjubilæet i 2015.

Nøgleord

Kontakter

Niels Bak Henriksen
Presseansvarlig
KVINFO
Email: niels.bak.henriksen@kvinfo.dk
Direct tel: +45 50 76 33 82

Billeder

Det kønsopdelte arbejdsmarked. Kilde wikipedia commons og www.flickr.com-photos-42353480@N02-5757760150
Det kønsopdelte arbejdsmarked. Kilde wikipedia commons og www.flickr.com-photos-42353480@N02-5757760150
Download

Information om Kvinfo

Kvinfo
Kvinfo
Christians Brygge 3
1219 København K

33 13 50 88http://kvinfo.dk/
KVINFO er Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed. De seks bogstaver står for Køn, Viden, Information og Forskning.

Følg pressemeddelelser fra Kvinfo

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvinfo

Selvfølgelig har vi ikke godkendt besparelserne!24.8.2017 16:18pressemeddelelse

”Det burde være klart for enhver, at vi selvfølgelig ikke har godkendt besparelserne, selvom det lykkedes Mette Bock at fremstille det sådan ved samrådet om KVINFOs bibliotek. Hele essensen er jo, at ministeren definerer nogle besparelser uden at have sat sig ind i, hvad de faktisk rammer. Det er ikke betryggende, når Kulturministeriet ikke forholder sig til KVINFOs oplysninger, men selv vurderer hvilke aktiviteter, der hører til hvor,” siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.

KVINFO og Folkemødet vil rette op på repræsentationen17.6.2017 09:53pressemeddelelse

KVINFO og Folkemødet tager nu sammen fat på at gøre noget ved den skæve repræsentation i debatterne på Folkemødet. For selv om der for første gang i de fire år, KVINFO har opgjort kønsbalancen blandt debattørerne på Folkemødet, er en lille fremgang at spore, får kvinderne med 36,5 procent af debatdeltagerne stadig langt mindre taletid end mændene. Og når det handler om debattører med etnisk minoritetsbaggrund, skal man næsten have lup frem for at finde dem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum