Kompagniet Corpus stopper på toppen
I 2017 åbnede Den Kongelige Ballet sit eget selvstændige kompagni Corpus med det formål at afsøge nye veje og formater inden for dans og koreografi. Nu afsluttes dette projekt, når Corpus med udgangen af 2021 lukker for at give stafetten videre til nye koreografiske innovationsprojekter på teatret.
Corpus er blevet et unikt og banebrydende supplement til Den Kongelige Ballet. Corpus er i vid udstrækning lykkedes med ambitionen om, at blive et nyskabende, betydningsfuldt og udfordrende dansekompagni i Danmark.
”Hele kongstanken med Corpus har været for en periode at være lodsbåd for nye koreografiske tanker og idéer. Corpus har været drevet af nysgerrighed og samarbejder på tværs af kunstneriske felter og genrer, og Corpus har også organisatorisk og i forhold til arbejdsprocesser udfordret vaner og konventioner på tværs af Det Kongelige Teater. Missionen med Corpus er i den grad lykkedes og vi kommer til at sige farvel til et Corpus på toppen – præcis som det skete med skuespillets Det Røde Rum i sin tid,” udtaler balletmester Nikolaj Hübbe.
Corpus fortsætter arbejdet med en række forestillinger og projekter frem til vinteren 2021, hvor den stort anlagte forestilling Giant Steps, der skabes i samarbejde med Den Kongelige Ballet, bliver kulminationen – og afslutningen - på fem fantastiske år som selvstændigt kompagni. Indtil da er der stadig masser af spændende projekter og forestillinger forude for Corpus, så for publikum er der rig mulighed for at opleve det særlige kompagnis magi. Se mere om Corpus' kommende forestillinger HER.
Koreografisk og organisatorisk innovation er fortsat afgørende for Den Kongelige Ballet, ikke mindst i en tid med øget fokus på store, bredt anlagte forestillinger på de store scener. Der er derfor mere end nogensinde før brug for nye innovationsprojekter, nu med større fokus på kernen i Den Kongelige Ballets arbejde. Ballettens ledelse arbejder aktivt med planer for dette og glæder sig til på et senere tidspunkt at kunne fortælle mere herom.
Det Kongelige Teater takker Augustinusfonden, Bikubenfonden og Annie & Otto Johs. Detlefs Fonde, der med generøse flerårige donationer har muliggjort Corpus’ arbejde. Det Kongelige Teater er i dialog med de tre fonde om et fortsat samarbejde om innovation i Den Kongelige Ballet, ligesom alle tre fonde fortsat er vigtige partnere for Det Kongelige Teater med generøse donationer.
Nøgleord
Kontakter
Christian BækholmLeder af PR & formidling
Tlf:+45 20149646chba@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Den lille havfrue - en fortælling om forelskelsens forførende rus17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
H.C. Andersens tragiske eventyr om Den lille havfrue bliver i Skuespilhuset til en poetisk og sanselig musikforestilling om længsel efter kærlighed – og om alt det, vi vil ofre for den.
Det Kongelige Teater lancerer sæson 2024/202515.4.2024 20:00:00 CEST | Nyhed
Opera, ballet, skuespil, musical og koncerter - fra i aften kan man gå på oplevelse i Det Kongelige Teaters nye sæson.
Ny spektakulær balletoplevelse11.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet gør sig klar til sin største genresatsning siden Dødens triumf.
Det Kongelige Teater er klar med det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL10.4.2024 16:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater kan i dag offentliggøre det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL, der får premiere til november i Operaen. På rollelisten står bl.a. Annette Heick, Mads Rømer Brolin-Tani, Lukas Toya, Alban Lendorf, Anne Marie Helger, Christopher Læssø og Camille-Cathrine Rommedahl.
To Hell with Opera9.4.2024 10:47:52 CEST | Pressemeddelelse
Simon Steen-Andersen’s new opera, Don Giovanni’s Inferno, is a humorous and grotesque performance chronicling Don Giovanni’s descent into an operatic underworld.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum