Grakom

Kommunikationsindustrien vil fremme medarbejderaktier med bedre skatteregler

Del
Beskatningen af medarbejderaktier hæmmer væksten i digitale bureauer og andre vækstvirksomheder indenfor digital kommunikation. Der er brug for politisk handling, siger GRAKOM.

Vækstpotentialet er enormt, men væksten i de digitale bureauer og andre virksomheder, der arbejder med udvikling af digitale platforme og kommunikationsløsninger, hæmmes af reglerne for aktiebeskatning.

”Det skal være nemmere og mere attraktivt at belønne dygtige og loyale medarbejdere med medarbejderaktier, så de kan få direkte del i virksomhedens succes. Det er et konkurrenceparameter for digitale kommunikationsvirksomheder, der konkurrerer med udlandet og med andre vækstbrancher om den bedste arbejdskraft”, siger Thomas Torp, der er administrerende direktør i GRAKOM, erhvervsorganisationen for kommunikationsindustrien.

Beskatningen af medarbejderaktier er både kompliceret og hæmmet af ærgerlige begrænsninger, som gør det vanskeligt for virksomhederne at benytte sig af muligheden for at give medarbejderne del i ejerskabet i virksomheden.

GRAKOM peger på to opgaver, der skal løses politisk: Dels skal reglerne for minoritetsaktier lempes, så også en mindre ejerandel omfattes af den lempeligere beskatning, der i dag gælder for aktionærer med ejerandel over 10 pct. Dels skal reglerne for beskatning af medarbejderaktier lempes, så langt flere virksomheder reelt kan udnytte ordningen.

”Bedre skatteregler for medarbejderaktier vil være et Kinderæg med hele tre fordele. Det er nemlig bedre for både virksomhederne, for medarbejderne og for samfundet. Alle parter vil tjene penge på, at vi skaber flere og mere attraktive arbejdspladser i Danmark i stedet for at flytte vækstvirksomheder til udlandet”, siger Thomas Torp.

GRAKOM Kommunikationsindustrien foreslår, at regeringen efter det kommende folketingsvalg tager fat på opgaven, der blandt andet blev belyst i foråret i et udvalg under Folketingets Skatteudvalg, men som også regeringens eget Digitaliseringspartnerskab pegede på før sommerferien.

Kontakter

Billeder

Information om Grakom

Grakom
Grakom
Møllekajen 7, 3. th
5000 Odense C

63 12 70 00https://www.grakom.dk/

Erhvervsorganisation for Kommunikationsindustrien

GRAKOM er erhvervsorganisation for kommunikationsindustrien. Det er organisationens formål at styrke udviklingsmulighederne og rammebetingelserne for medlemmerne, der tæller alt lige fra store industrivirksomheder til kreative enkeltmandsvirksomheder.

GRAKOM har siden 1875 varetaget erhvervets politiske interesser, inspireret med ny viden samt leveret værdiskabende service og rådgivning til medlemmerne. Organisationen rummer i dag omkring 700 produktions-, handels- og rådgivningsvirksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Grakom

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grakom

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye