HK Privat

Kommunikationschef i HK Privat fratræder sin stilling

Del

Fratrædelsen sker som konsekvens af, at der i kommunikationsafdelingen de seneste uger pludselig er opstået en situation med uro og beskydninger, som har handlet om arbejdsmiljøet i afdelingen. Den interne håndtering i HK af situationen har desværre utilsigtet bidraget til at eskalere konflikten, som derfor førte til arbejdsnedlæggelser den 6. og 7. oktober.

I forlængelse af forløbet kan hverken kommunikationschef Anette Claudi eller HK Privat se mulighederne for, at hun forsætter i sin stilling, da tilliden mellem hende og medarbejderne er brudt. Hun er blevet tilbudt en ny stilling i HK Privat, som hun har takket nej til.
Derfor har parterne indgået en gensidig aftale om, at Anette Claudi stopper i HK. 

I forbindelse med fratrædelsen udtaler sektorformand i HK Privat, Simon Tøgern:

”Anette Claudi har skabt store resultater og forandringer i sin tid i HK.  Hun har i særklasse – sammen med sine medarbejdere - formået at flytte vores kommunikation til et niveau, som jeg er stolt af, og der står stor respekt omkring. Jeg er virkelig ked af, at jeg nu ikke længere har Anette som en del af ledelsen og i spidsen for vores kommunikation.”

I forbindelse med arbejdsnedlæggelsen har der været artikler i forskellige medier om sagen. I den sammenhæng udtaler Simon Tøgern:

”Anonyme medarbejdere i HK Huset har desværre i flere medier tegnet et billede af Anette Claudi som leder, som jeg på ingen måde kan genkende. Tværtimod står hun med en særdeles god APV, ikke mindst når der måles på ledelse og trivsel – langt over gennemsnittet i HK. Derudover ligger der referater fra de seneste medarbejderudviklingssamtaler, der på ingen måde antyder, at der skulle være udfordringer i afdelingen, tværtimod.”

”Der ulykkelig vis sket en række fejl i håndteringen af den sag i HK, som utilsigtet har medvirket til at eskalere denne konflikten. Det beklager jeg, og det er vigtigt for mig at understrege, at Anette Claudi er uforskyldt i disse fejl.” siger Simon Tøgern.

Anette Claudi beklager, at det nu kommer til en afsked med HK Privat, men hun har ikke kunnet se andre mulige udgange:

”Jeg har ikke fået en eneste henvendelse fra en tillidsrepræsentant, medarbejdere eller chef om, at der skulle være problemer med arbejdsmiljøet i min afdeling. Jeg handler på problemer, jeg kender, men kan ikke handle på problemer, jeg ikke har kendskab til. Og når en sådan situation så pludseligt blusser op med beskydninger, jeg ikke kan genkende, må jeg erkende, at min tillid til medarbejderne er væk, og jeg kan derfor ikke fortsætte som chef i afdelingen,” siger Anette Claudi.

Efter gensidig aftale fratræder Anette Claudi sin stilling med det samme. Hun har været kommunikationschef i HK Privat i seks år.

Hverken Simon Tøgern eller Anette Claudi har yderligere kommentarer.

Kontakter

Information om HK Privat

HK Privat
Weidekampsgade 8
2300 København S

70114545https://www.hk.dk/omhk/sektor/hk-privat
HK Privat Logo HK Privat
Weidekampsgade 8
+45 7011 4545

 HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.

Følg pressemeddelelser fra HK Privat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Privat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye