Kommunernes underforbrug skal gå til velfærd
Hele 2,9 milliarder kroner. Så stort var kommunernes underforbrug sidste år i forhold til, hvad de havde budgetteret med. Det viser nye regnskabstal fra Danmarks Statistik.
De mange penge har været afsat til velfærd, men er endt med ikke at blive brugt på velfærd. I 2020 blev den økonomiske serviceramme i kommunerne løftet med 1,7 mia. kr., og der var således rum til at håndtere det stigende antal børn og ældre. Men alle pengene blev altså langt fra brugt.
En del af underforbruget i 2020 skyldes coronakrisen, hvor mange institutioner har været lukket ned og aktiviteter er blevet udsat
Der er brug for pengene
De 2,9 mia. kr. bør her og nu bruges til genopretning af trivslen for børn, unge, ældre og udsatte borgere - og til et fagligt løft til børn og unge i grundskolen. Det mener Arne Grevsen, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
”Efter et år med coronakrise er der hårdt brug for, at de penge, der er afsat til velfærd, rent faktisk også bliver brugt på det. Krisen er gået hårdt ud over mange borgere”, siger Arne Grevsen
”Der er behov for penge til genopretning - også selvom regeringen har gjort meget for at håndtere coronakrisen bl.a. med foreløbig kompensation for coronarelaterede udgifter til regioner og kommuner”, siger han.
Pengene er allerede afsat
FH foreslår derfor, at kommunerne får lov til at overføre underforbruget til i år, så de 2,9 mia. kr. bidrager til at genoprette velfærd i kommunerne. Det kræver imidlertid, at kommunerne får lov til at flytte penge mellem to regnskabsår – hvilket de ifølge budgetloven normalt ikke må.
”Kommunerne har allerede afsat pengene til velfærd. Så frem for at ende i kommunekassen, vil underforbruget på de 2,7 mia. kr. kunne bruges til at genoprette trivslen og fagligheden hos borgerne ude i kommunerne” siger Arne Grevsen.
Budgetloven bør ændres
På længere sigt på bør budgetloven laves om og gøres mere fleksibel, mener FH.
Underforbruget sidste år er nemlig ikke noget enkeltstående tilfælde: De sidste 10 år har kommunerne hvert eneste år haft et underforbrug på velfærdsområdet som samlet set beløber sig til 29,6 mia. kr.
Underforbruget opstår pga. den økonomisk styring af kommunerne, hvor selv en lille budgetoverskridelse udløser en straf. Så af frygt for at få en økonomisk straf bruges mindre på velfærd, end den økonomiske ramme egentlig giver mulighed for.
”Det gentagne underforbrug vidner om en grundlæggende fejl i den økonomiske styring af kommunerne. Den fejl skal rettes hurtigst muligt. Det er meget uheldigt, at vi har et system, som systematisk tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme ”, siger FH-næstformanden.
Til næste Folketingsår bliver budget loven revideret. Her vil FH foreslå, at kommuner, regioner og staten skal kunne lægge flerårige budgetter med mulighed for at overføre penge fra ét år til et andet.
Billeder
Links
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ny cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation4.4.2024 14:33:19 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni sætter Damoun Ashournia sig i stolen som Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) nye cheføkonom. Han kommer fra en stilling som analysechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal fremover stå i spidsen for at sætte væsentlige samfundsøkonomiske dagsordener for FH.
FH: Politikerne nøler, mens krisen for professionsuddannelserne vokser sig større15.3.2024 18:44:42 CET | Pressemeddelelse
Endnu engang falder søgningen til de store professionsuddannelser, men allerede nu mangler vi mange af de dygtige medarbejdere, som er afgørende for, at vores velfærdssamfund hænger sammen. Det er på høje tid at få gang i reformarbejdet.
FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse
Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.
FH: Regeringens ældreudspil sætter en ambitiøs kurs30.1.2024 09:50:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringens ældreudspil varsler en længe ventet frisættelse bl.a. ved at sanere tilsynsjunglen og lade de ældre tilrettelægge deres pleje sammen med medarbejdere i faste teams. Men udspillet varsler også en øget brug af frivillige på ældreområdet, som kræver ansvarlige rammer, og en bølge af privatisering, som bl.a. risikerer at sætte frisættelsen over styr.
Flot politisk aftale om social- og sundhedsuddannelserne26.1.2024 12:27:08 CET | Pressemeddelelse
”Danmark har behov for flere faglærte og for kvalificeret arbejdskraft på en lang række områder, bl.a. i sundheds- og ældreplejen. Derfor er det rigtig glædeligt, at regeringen med en bred politisk aftale i dag lægger grunden for, at flere skal vælge og gennemføre en SOSU-uddannelse," siger Nanna Højlund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum