Kommunernes regnskabstal bekræfter et betydeligt pres på socialområdet

Danmarks Statistik har fredag offentliggjort kommunernes endelige regnskabstal for 2021. Tallene viser, at kommunerne i 2021 brugte 269,2 mia. kr. på velfærd så som dagtilbud, skoler, ældre og sociale tilbud. Det er cirka 0,2 mia. kr. under den aftalte ramme, når der samtidig tages højde for kommunernes kompensation til coronaudgifter. Når det kommer til nybyggeri og renoveringer mv. brugte kommunerne i 2021 21,3 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. under den aftalte ramme.

Samlet set holder kommunerne sig dermed lige under det niveau, der er aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2021.

Dykker man ned i tallene, er det især udgifterne til det specialiserede socialområde, som springer i øjnene. Her er kommunernes udgifter vokset med ca. 1,6 mia. kr. fra 2020 til 2021, efter udgifterne stod stille i 2020 grundet corona. Det følger en tendens fra de seneste år, hvor udgifterne er steget med 800 mio. kr. om året uden, at kommunerne har fået et løft til området.

”Vi kan bare konstatere, at udgifterne til nogle af vores mest udsatte borgere stiger år efter år. Og der er intet, der tyder på, at det stopper foreløbigt. Flere borgere har brug for hjælp, og deres behov bliver mere og mere komplekse. Samtidig har hverken regeringen eller Folketingets øvrige partier ønsket at prioritere flere midler til området, selvom der har været flere anledninger til det. Det kan ikke fortsætte. Slet ikke, hvis de politiske partier bliver ved med at bære til forventningen om et serviceniveau, som ikke matcher virkeligheden,” siger KL's formand Martin Damm og fortsætter:

”Derfor vil det også være afgørende for os i økonomiforhandlingerne at få en diskussion med regeringen om udviklingen på området. Det er bydende nødvendigt, at regeringen klart tilkendegiver, hvilken retning området skal gå i.”

Mangel på hænder og råderum udfordrer velfærden

Når kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde kan stige, selvom der ikke er tilført flere midler til området, er det fordi, pengene findes på andre velfærdsområder. Og det kan ikke blive ved, mener KL-formanden. Særligt det stigende antal ældre og borgere med kroniske sygdomme øger presset, lige som den altdominerende udfordring er manglen på arbejdskraft.

Samtidig har krigen i Ukraine og det nationale kompromis om forsvarsudgifterne markant ændret den økonomiske situation i Danmark. Stort set hele råderummet frem mod 2030 er brugt, og fleksibiliteten er væk.

”Selvom vi får dækket demografien, vil der fortsat være en kæmpe uløst udfordring på sundheds- og ældreområdet bl.a. i lyset af manglen på arbejdskraft. Det kræver nytænkning af området,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Derfor er det helt afgørende, at vi får en politisk diskussion med regeringen om, hvordan vi ser på udviklingen af velfærden i en situation, hvor der mangler både råderum og hænder, og hvor kommunerne skal håndtere store udfordringer så som Ukraine-krisen. Samtidig vokser borgernes forventninger til den velfærd, vi kan levere. Og det skaber et forventningsgab, som man er nødt til at være ærlig om. Her har regeringen en stor opgave – og det kommer vi til at tale med dem om i økonomiforhandlingerne.”