Kommunernes nye udviklingscenter – Komponent – ser dagens lys
22.1.2021 08:30:00 CET | KL | Pressemeddelelse
KL’s bestyrelse har torsdag besluttet at etablere et nyt udviklingscenter med navnet ”Komponent – Kommunernes Udviklingscenter”.
”Kommunerne skal hele tiden tilpasse sig nye udfordringer og udnytte nye muligheder for at blive ved med at leve op til borgernes ønsker og forventninger. Formålet med Komponent er at give os ét samlet sted, hvor vi kan trække på kompetencer inden for styring, ledelse og faglig udvikling på velfærdsområderne. Så vi kan sikre ambitiøs kompetenceudvikling af de kommunale politikere, ledere og medarbejdere, som hver eneste dag står med den vigtige opgave at sikre god velfærd til borgerne,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.
Han suppleres af KL’s næstformand Martin Damm:
”Det er vores ambition, at Komponent bliver omdrejningspunktet for kommunal ledelsesudvikling og dermed skaber den røde tråd fra ledelsesopgaven til de efteruddannelsestilbud og den kompetenceudvikling, som kommunerne har brug for. Navnet Komponent signalerer det faktisk meget godt. For en komponent er en del eller et led, der indgår med en bestemt funktion i en større, sammensat helhed. Og dét er præcis Komponents ambition; at være en naturlig del af kommunerne – både den enkelte kommune og det kommunale fællesskab.”
En del af en helhed
I tæt samspil med KL skal Komponent facilitere tilbud, der aktiverer den viden, som opsamles på tværs af den kommunale sektor, så erfaringer og nye ideer deles hurtigere mellem kommunerne.
”Med Komponent vil vi både tilbyde kommunerne 1:1 rådgivning, hvor de får en skræddersyet løsning, og 1:mange ydelser, når vi identificerer et behov hos kommunerne. Uanset om vi hjælper med at forbedre styringen på socialområdet, sparrer med topledelsen eller kører et uddannelsesforløb for økonomikonsulenter, stiller vi med et hold, der forstår den kommunale drift, de faglige dilemmaer og de ledelsesmæssige aspekter,” siger Jacob Bundsgaard.
Komponent omfatter blandt andet en sammenlægning af COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), KLK (KL’s Konsulentvirksomhed) og KL’s ledelsesområde. Som noget af det første vil der nu blive slået en stilling op som direktør for Komponent.
”Det bliver en stor og spændende udfordring at stå i spidsen for Komponent. Centeret har allerede rigtig mange dygtige medarbejdere med stor erfaring i at rådgive og uddanne kommunernes ledere og medarbejdere. Og en omfattende og ambitiøs portefølje af relevante ydelser og tilbud. Nu skal vi have fundet den person, der skal stå i front for at udvikle og etablere Komponent som det sted, der kan understøtte den rivende og nødvendige udvikling, som kommunerne kontant står i,” siger Martin Damm.
Mere om Komponent:
- Komponent etableres som en selvstændig organisation med en bestyrelse bestående af 13 medlemmer.
- Derudover skal et Advisory Board, der primært består af kommunale repræsentanter, løbende rådgive bestyrelsen.
- Komponent omfatter en sammenlægning af COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), KLK (KL’s Konsulentvirksomhed) og KL’s ledelsesområde.
Læs mere på Komponents hjemmeside.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
