Kommunerne skaber tryghed om valget
3.11.2021 07:20:44 CET | KL | Pressemeddelelse
Om under 2 uger er det valgdag, og hvert et kryds tæller og er vigtigt for demokratiet. Derfor ruster kommunerne nu op på smitteforebyggende tiltag, så man trygt og roligt kan afgive sin stemme.
”Kommunal- og regionalvalget er et vigtigt valg. Med et kryds får vi hver især indflydelse på lige netop de beslutninger, der betyder allermest for os i vores hverdag. Vi har alle en interesse i, at så mange som muligt benytter sig af deres mulighed for og ret til at stemme. Det er jo en af de fineste rettigheder, vi har. Og derfor ruster kommunerne op i forhold til at skabe en tryg valgdeltagelse, så corona ikke afholder danskerne fra at stemme,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo.
Anbefalinger til et trygt valg
Indenrigs- og Boligministeriet har sammen med Sundhedsstyrelsen tirsdag udsendt en række aktuelle, opdaterede sundhedsfaglige anbefalinger til kommunerne til brug for en sikker afholdelse af valget.
Det handler bl.a. om adgang til håndsprit og mundbind, god plads, ekstra afstand og ekstra fokus på udluftning. Man kan fx også opfordre vælgerne til selv at tage en kuglepen eller blyant med, hvis de er mest trygge ved det, eller kommunen kan gøre brug af såkaldte vognstemmer, hvor fx borgere i øget risiko kan få lov at stemme udenfor, i telte eller fra deres egen bil.
Der vil også komme fokus på muligheden for at bruge hele stemmeperioden til at afgive sin stemme. Fx kan man brevstemme frem til den 12. november, og i mange kommuner er der mulighed for at stemme i valgbusser eller på andre mobile valgsteder. Man kan også opfordre danskere, der fx arbejder hjemme, til at stemme uden for ”myldretiden” den 16. november, så antallet af personer på valgstederne bliver spredt mest muligt ud.
”Det vil være forskelligt fra kommune til kommune og fra valgsted til valgsted, hvilke tiltag man indfører. Hvis valgstedet er en sportshal, kan det måske være oplagt med klistermærker på gulvet for at sikre afstand, mens det kan være sværere på et mindre valgsted. Her kan man så fx sætte plakater op, som minder danskerne om at holde afstand, samtidig med at man sikrer, at der er valgtilforordnede nok, som kan hjælpe og vejlede borgerne, der står i kø, så de oplever en tryg afvikling. Men uanset hvilke tiltag, den enkelte kommune indfører, så kan man være tryg ved at afgive sin stemme,” siger Kristian Vendelbo.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
