Kommunerne glæder sig til at se de ældste skoleelever igen
7.5.2020 19:53:02 CEST | KL | Pressemeddelelse
Regeringen og Folketingets partier er torsdag blevet enige om en plan for næste fase af genåbningen af Danmark. Planen indebærer bl.a., at skoleeleverne fra 6.-10. klasse får mulighed for at komme tilbage i skole fra 18. maj. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer, som aftales i sektorpartnerskab.
KL’s formand Jacob Bundsgaard glæder sig over, at skolerne nu kan slå dørene op for de ældste elever igen:
”Vi kommuner er rigtig glade for, at de politiske partier og sundhedsmyndighederne vurderer, at det vil være forsvarligt at få de ældste elever tilbage igen. Det har været et stort savn både for eleverne og for medarbejderne, at de nu i godt 2 måneder ikke har kunne mødes fysisk. Hverdagen i klasselokalerne kommer ikke til at være, som man kendte den før coronakrisen, men nu kan lidt af hverdagen i hvert fald komme tilbage.”
Forskellige løsninger lokalt
Jacob Bundsgaard understreger, at der i selve genåbningen vil være stort fokus på, at kommuner og skoler skal kunne leve op til de sundhedsfaglige retningslinjer, så yderligere smittespredning mindskes.
”Det betyder, at der vil være forskel på, hvordan man lokalt kan løse opgaven. Nogle steder vil man måske se, at de store elever kan komme ind nogle timer hver dag, andre steder vil det måske blot være et par timer om ugen. Det vigtigste er, at vi nu igen kan få skabt et fysisk bånd mellem lærere og elever og ikke mindst eleverne imellem. Det er der rigtig mange, der har savnet,” siger KL-formanden og fortsætter:
”Nu er det vigtigt, at vi får en smidig og hurtig proces i sektorpartnerskabet, så vi får nogle klare retningslinjer at arbejde efter, og så kommunerne kan komme i gang med at få skolerne gjort klar til eleverne.”
Kapacitetsmangel i dagtilbud tæt på at være realitet
Genåbningen af flere brancher betyder også, at flere forældre formentlig vil have behov for et pasningstilbud til deres børn. En ny KL-rundspørge viser, at 2 ud af 3 børn på nuværende tidspunkt er tilbage i deres dagtilbud, og at manglen på plads og hænder nu er tæt på at være en realitet.
”Med de nuværende retningslinjer bruger vi i dag stort set alle lokaler, udendørsarealer og ikke mindst personale i vores dagtilbud. Med en yderligere genåbning, der naturligt øger forældres behov for at få deres børn i vuggestue og børnehave, kan der være brug for, at man justerer på tilbuddet til det enkelte barn. Det betyder, at man fx nogle steder kan opleve, at man ikke kan få passet sit barn hele dagen. Vi håber, at forældrene vil have forståelse for, at det er et stort puslespil, der skal falde på plads,” siger KL-formanden.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
