Kommuner og regioner stævnet i vigtigt søgsmål støttet af 1.300 borgere: Veganere og vegetarer bliver forskelsbehandlet i det offentlige

Er det et udtryk for forskelsbehandling, når hospitaler, daginstitutioner og andre offentlige køkkener undlader at tilbyde vegetarer og veganere et reelt alternativ til den konventionelle mad med kød og andre animalske produkter? Ja, mener Dansk Vegetarisk Forening, som har stævnet to kommuner og to regioner – Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune, Region Sjælland og Region Hovedstaden – for forskelsbehandling. 

Alle fire sager handler om borgere, der lever vegetarisk eller vegansk, men som har mødt store udfordringer i de offentlige køkkener. Alle har de tilfælles, at de er blevet forskelsbehandlet på hospitaler og i daginstitutioner, i det de ikke har haft et reelt alternativ til måltiderne med animalske produkter. Dansk Vegetarisk Forening har gennem lang tid forsøgt med dialog med institutioner og inspiration til politikerne, men det er endnu ikke lykkedes at sætte plantebaserede alternativer på menukortet i køkkener over hele landet.

“Vi ville ønske, at det ikke var nødvendigt at gå rettens vej for at sikre veganere og vegetarers ret til at spise måltider uden animalske produkter. Men der er desværre en udbredt forskelsbehandling af familier og borgere, der ønsker nærende, plantebaserede måltider – også når de er indlagt på danske hospitaler, i psykiatrien, på plejehjem og når de sender deres børn afsted i daginstitution. Derfor må vi nu prøve spørgsmålet ved domstolene,” siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl. 

Afgørende, at man ikke forskelsbehandler

Af stævningerne fremgår det, at “når offentlige institutioner såsom hospitaler, plejehjem, daginstitutioner, undervisningsinstitutioner, fængsler mv., er ansvarlige for og enten finansierer eller opkræver betaling for at levere måltider til borgere, så er det helt afgørende, at det offentlige ikke forskelsbehandler borgerne, f.eks. på grund af deres overbevisning”.

Det er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 samt diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, der er omdrejningspunktet i alle fire sager. Justitsministeriet har tidligere anslået, at spørgsmålet kan være omfattet af EMRK artikel 9, men at “spørgsmålet om, hvorvidt EMRK artikel 9 indebærer en positiv forpligtelse til at sikre, at personer kan få serveret vegetariske og/eller veganske måltider på offentlige institutioner, vurderes at bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde”. 

Det er advokat Dorthe Kynde Nielsen, der er partner i & Foldschack Advokatpartnerselskab, som fører sagen på vegne af Dansk Vegetarisk Forening og familierne. Hun vurderer, at søgsmålet er vigtigt i forhold til at få fastslået, om – og i hvilket omfang – det offentlige rent juridisk har pligt til at tilbyde alternativer til en animalsk kost. 

“Det er vigtigt, at det offentlige sikrer lige vilkår for alle. Det betyder, at offentlige institutioner må sørge for ikke blot en ordning til de, der foretrækker at spise kød, men også til vegetarer og veganere. Ellers er der tale om uretmæssig forskelsbehandling. Når vi har udvalgt fire sager er det for at sætte fokus på, at dette ikke blot er et enkeltstående problem, men at vegetarer og veganere på tværs af Danmark oplever at blive forskelsbehandlet,” forklarer Dorthe Kynde Nielsen. 

Dansk Vegetarisk Forening fungerer i alle fire sager som mandatar for de berørte borgere. Retssagerne er støttet af over 1.300 borgere, der gennem donationer har indsamlet knap 450.000 kr. 

“Det kan ikke være rigtigt, at syge borgere skal spises af med en banan, et stykke rugbrød eller en grøn salat til aftensmad, eller at en fødende kvinde skal tage sin egen mad med på hospitalet. Det kan heller ikke være rigtigt, at en børnefamilie skal bruge en ekstra times transporttid hver dag, fordi deres nærmeste institution ifølge kommunens politik ikke må vise hensyn. Det, vi hører fra vegetarer og veganere over hele landet, er, at de bare ønsker et rigtigt alternativ til de måltider, andre får serveret, og det mener vi ærlig talt ikke er for meget at bede om,” lyder det fra generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.

Han retter samtidig en varm tak til de borgere, som har været med til at gøre retssagerne til en realitet.