Kommuner dropper effektfuld revalidering
28.9.2021 06:30:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Antallet af borgere, som med et revalideringsforløb bliver omskolet for at kunne blive på arbejdsmarkedet, styrtdykker i kommunerne. I løbet af de seneste 10 år er antallet af revalidender svundet med 79 procent fra 19.310 i 2010 til kun 4.120 i fjor. Og det er torskedumt, lyder kritikken fra forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen.
”Revalidering er en af de allermest meningsgivende og effektive beskæftigelsesindsatser, vi har på hylderne. Succesraten er langt højere end ved andre indsatser, og hjælper rigtig mange i langvarig beskæftigelse efterfølgende. Derfor er det helt absurd, at forsvindende få borgere får den mulighed,” siger hun.
Revalidering gives typisk til borgere, der ikke længere kan varetage deres sædvanlige arbejde. Det kan skyldes fysiske forhold som sygdom eller skader opstået efter en ulykke. Men også psykiske eller sociale forhold kan ligge bag. Revalideringen skal give borgeren mulighed for at skifte spor og finde andre veje ind til arbejdsmarkedet gennem uddannelse, oplæring, omskoling eller virksomhedspraktik. Og den mulighed hjælper mange borgere tilbage i job, viser data fra jobindsats.dk.
I 2019 var hele 41,5 procent af de borgere, der havde afsluttet et revalideringsforløb, et år efter fortsat i beskæftigelse. Det samme gjaldt kun 27,8 procent af borgere, der havde været på kontanthjælp og 2,9 procent af borgerne på ressourceforløbsydelse.
At antallet af borgere på revalidering alligevel falder brat, frygter Maria Melchiorsen kan skyldes, at kommunerne vil spare penge. For mens en borger i revalidering hver måned får 19.334 kroner i ydelse, skal en kontanthjælpsmodtager kun have 11.698 kroner.
”Det kan godt være, at det her og nu frister at holde så mange borgere som muligt på kontanthjælp eller den lige så lave ydelse, som man får i ressourceforløb. Men det er som at tisse i bukserne i frostvejr. Det må da være i kommunens egen interesse at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet som selvforsørgende,” siger Maria Melchiorsen.
Ud over at vise et styrtdyk i antallet af revalidender, afslører tallene, at der blandt kommunerne er stor forskel på, om de tilbyder revalidering eller ikke. Således er ordningen i praksis afskaffet i Egedal Kommune, hvor ikke en eneste borger blev sendt i revalidering sidste år. Imens var der i Sønderborg Kommune 203 borgere i ressourceforløb, svarende til 0,4 procent af arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år. Flest revalidender, nemlig 370, havde Københavns Kommune. Dog dækker det tal over et voldsomt fald. I 2010 var antallet af revalidender i kommunen nemlig 2.301, svarende til 0,5 procent af arbejdsstyrken mod kun 0,1 i 2020.
”Kommunerne er de fleste steder på helt gal kurs. Men det betaler sig at investere i mennesker, og borgerne har ret til at få den rette hjælp,” fastslår Maria Melchiorsen.
Fakta:
Revalidering er til for at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for dig, som ikke længere kan varetage dit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager.
For at få støtte til revalidering:
- skal du have begrænsninger i arbejdsevnen
- skal der være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse
- må der ikke være andre tilbud, fx efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (som fx et tilbud om ordinær uddannelse, virksomhedspraktik eller job med løntilskud), der kan hjælpe dig med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunen træffer afgørelse om revalidering efter en konkret vurdering.
Kilde: borger.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria MelchiorsenForbundssekretær
46 97 24 17
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

