Kommunens nye robot holder styr på medicinen til borgerne
Fredensborg Kommune har udviklet en robot, som hver dag tjekker i journalsystemet, om alle borgere har fået den medicin, de skal have.
For den digitale robot tager det kun få sekunder at tjekke samtlige elektroniske journaler for, om alle borgere har fået den ordinerede medicin ved hjemmeplejens besøg det seneste døgn. Robotten sender derpå de lokale ledere en rapport, som viser om alt er i orden - eller om der er mistanke om, at nogle borgere mangler at få deres medicin.
”Hvis rapporten viser, at en borger ikke har fået sin medicin, kan vi lynhurtigt undersøge, om alt er i orden eller om der er sket fejl i dokumentationen. Robotten er med andre ord et super effektivt hjælpemiddel til at sikre kvalitet i hverdagen. Derudover sparer vi også en masse dyrebar tid, ligesom vi kan se, om der eventuelt også er brug for ekstra oplæring af medarbejdere for at få alle procedurer på plads. Vi må tænke i nye måder at løse plejeopgaven, men vi vil gøre det, uden at gå på kompromis med omsorgen, og det er robotten her et godt eksempel på”, siger Louise Mehnke, formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Lars Søndergaard, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget som også har ansvaret for Borgerservice og Digitalisering, er yderst tilfreds med den nye robot:
”Robotten er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi ved at digitalisere og gentænke vores systemer og arbejdsgange kan få en både mere effektiv og sikker drift af et ellers uhyre komplekst område. Alternativet til at lade den digitale robot tjekke flere hundrede journaler hver eneste dag, ville være et meget stort manuelt tidsforbrug hos vores medarbejdere – og jeg tror alle ønsker sig, at de i stedet så vidt muligt skal hjælpe vores borgere direkte”.
Helt overordnet er udbredelsen af robotter, digitale løsninger og velfærdsteknologi en vigtig brik i kommunens strategiske udvikling, forklarer borgmester Thomas Lykke Pedersen:
”Vi har en kæmpe udfordring med både at rekruttere tilstrækkeligt med uddannede medarbejdere og få budgetterne til at hænge sammen de kommende år. Derfor følger vi i byrådet en målrettet strategi om, at vi digitaliserer alle steder, hvor det giver mening i forhold til borgernes velfærd og hvor medarbejderne kan spare tid og besvær. Det er denne robot et rigtig godt eksempel på”.
Det er kommunens digitaliseringsafdeling, som har programmeret den digitale robot til at tjekke borgernes journaler i ældreplejens fagsystem Nexus.
Robotten bliver anvendt som en del af kvalitetsarbejdet på medicinadministration i hjemmeplejen i Fredensborg Kommune, hvor den også ses som et supplement til praksis om registrering af ”Utilsigtede Hændelser”. Næste skridt er at udbrede robotten til brug på plejehjemmene.
Styrelsen for Patientsikkerhed kender til robotten gennem deres samarbejde med Fredensborg Kommune og har nu anbefalet robotten til andre kommuner.
Kontakter
Udvalgsformand Louise Mehnke (A) mail lmeh@fredensborg.dk
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Varmeplanen for udrulning af grøn varme er vedtaget1.2.2023 12:17:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har nu vedtaget den varmeplan, som beskriver hvordan kommunen opnår fossilfri opvarmning og dermed tager et stort skridt mod målet om at blive klimaneutral i 2040
Fredensborg Kommune åbner igen pulje til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger1.2.2023 10:24:34 CET | Pressemeddelelse
De mange bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune spiller en stor rolle for kulturarven. Fredensborg Byråd har derfor afsat en støttepulje på 400.000 kr., som ejere kan søge om tilskud til at vedligeholde og istandsætte bevaringsværdige bygninger med.
Fredensborg Kommunes nye hjemmeside sætter mobilbrugerne først24.1.2023 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Som den første kommune i landet har Fredensborg designet sin nye hjemmeside til primært brugere af mobiltelefoner.
Vil du være nævning eller domsmand?22.12.2022 15:02:43 CET | Pressemeddelelse
Nævninger og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og deltager i vidt forskellige straffesager. Du kan nu søge om at blive lægdommer i perioden 2024-27.
Country Market samler de lokale delikatesser22.12.2022 09:22:54 CET | Pressemeddelelse
En hyggelig cafe med en dejlig terrasse til de varme dage, og et stort udbud af lokale delikatesser er opskriften på Country Markets succes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum