Kommunens Landdistriktspulje kan komme dit lokalområde til gode
Sidste år besluttede Guldborgsund Kommune at sætte ekstra skub på udviklingen i kommunens landdistrikter ved at oprette en ny pulje til formålet. Flere foreninger har allerede søgt midler via puljen og skabt spændende udviklingsprojekter til gavn for deres lokalområde. I 2021 er der knap 3 mio. kr. til udvikling af Guldborgsunds landdistrikter – og kommunens opfordrer nu til at flere foreninger søger støttemidler til både små og store projekter i deres lokalområder!
En vigtig brik i kommunens bosætningsstrategi
Udvikling og fornyelse af områdets landdistrikter er et vigtigt spor i kommunens bosætningsstrategi, der skal gøre Guldborgsund til en attraktiv landsdel at leve og bo i. Både for potentielle tilflyttere, men også for de borgere, der allerede bor her.
Derfor glæder det Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse at se, at flere lokale foreninger allerede har grebet muligheden og skabt udviklingsprojekter i deres lokalområde:
¨For at tiltrække nye borgere til kommunen er det helt afgørende, at vi kan tilbyde attraktive lokalområder, hvor der sker noget. Derfor glæder det mig meget at se, at vi har så mange engagerede ildsjæle med gode idéer til at skabe fornyelse ude i vores landsbyer. Så sidder man med en god idé til et nyt projekt, så skal man endelig ikke holde sig tilbage med at sende en ansøgning afsted til os, ¨ siger Martin Lohse og fortsætter:
¨Med flere borgere, der bosætter sig i kommunen, jo flere er der også, der kan bidrage til vores i forvejen stærke fællesskab, sikre udvikling og arbejdskraft til gavn for både vores private virksomheder og offentlige arbejdspladser. ¨
Også Jens Erik Boesen, udvalgsformand i Landdistrikts- og Turismeudvalget (LTU) er positiv over Landdistrikspuljens foreløbige resultater:
¨Det er med til at bekræfte os i, at beslutningen om at oprette puljen var helt rigtig. Vi vil gerne være med til at understøtte at endnu flere foreninger og borgere kan tage del i udviklingen i netop deres lokalområde. Det sætter vi også ekstra skub på i denne tid, hvor LTU-udvalget holder en række virtuelle dialogmøder rundt omkring i landdistrikterne. Her sætter vi fokus på lokalområdernes muligheder og samarbejde med kommunen og andre om at sikre, at landdistrikterne også er et godt sted at bo, leve og arbejde om 10 og 20 år.”
Eventmekka, familiesundhedsplads og aktivitetsrum
Et eventmekka på det gamle mejeri i Frejlev, udendørs træningsfaciliteter for familier i Eskilstrup og et nyt aktivitetsrum i Grænge er bare nogle af de projekter, der indtil nu er blevet til virkelighed med støtte fra Landdistriktspuljen.
Joachim Dittman, der er projektleder på Wonderland – eventmekkaet på Frejlevs gamle mejeri - fortæller:
¨Med de midler, vi har modtaget fra Landdistriktspuljen kan vi komme i gang med at skabe bedre faciliteter, så vi kan få gang i endnu flere spændende aktiviteter. Målet er at skabe en form for multiområde målrettet særligt de unge, hvor flere foreninger kan lægge deres arrangementer, så vi både kan tilbyde rollespilsevents, men også eksempelvis LAN-parties og teater. ¨
Fakta – om Landdistriktspuljen
I juni 2020 besluttede Guldborgsund Kommune at sætte ekstra skub på udviklingen i kommunens landdistrikter ved at afsætte 4 mio. kr. til en ny Landdistriktspulje. Bag beslutningen stod de to politiske udvalg for Kultur, Fritid og Bosætning samt Teknik, Miljø og Ejendomme. Puljen er desuden igangsat med anbefaling fra Landdistrikts- og Turismeudvalget (LTU), som består af seks politikere og seks borgere. Det er også LTU, der forbehandler og kvalificerer ansøgninger til puljen.
Landdistriktspuljen er administrativt forankret i Center for Borger & Branding. Her kan lokale foreninger mv. søge midler inden for tre kategorier af projekter:
- Fyrtårnsprojekter, dvs. projekter, der er højprofilerede og ofte mere langsigtede, og som vil have markant betydning for at fremme fællesskaber, fastholdelse og bosætning i et eller flere landdistrikter i kommunen.
- Mellemstore projekter, dvs. projekter, hvor flere foreninger og/eller lokalområder samarbejder om relevante indsatser af betydning for fællesskaber, fastholdelse og bosætning i et eller flere landdistrikter i kommunen.
- Små projekter under 25.000 kr. til mindre initiativer i landdistrikterne.
Ansøgninger til Landdistriktspuljen sker via Tilskud- og Foreningsportalen, som du finder link til her: www.guldborgsund.dk/puljer
For mere information om puljen, kontakt: Martin Damgaard Larsen, specialkonsulent, på mobil 25181898 eller mail: mdla@guldborgsund.dk
Som en del af Landdistriktspuljen er der også afsat midler til en ”Startskudspulje” til mindre initiativer, der hurtigt kan sættes i gang. Her kan de 18 lokalområder, der udgør kommunens landdistrikter, hver især søge op til 25.000 kr. til aktiviteter, der bidrager til livsglæde og fællesskaber i landdistriktet.
Ansøgninger til Startskudspuljen sendes via mail og de vurderes administrativt (inden for 3-4 uger).Send din ansøgning til: borgerogbranding@guldborgsund.dk HUSK: skriv puljens navn i emnefeltet! (Startskudspuljen).
Kontakter
Jens Erik Boesen
Formand for Landdistrikts- og Turismeudvalget
20 32 40 87
jebo@guldborgsund.dk
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Programleder stopper16.4.2024 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster har været i gang i en årrække, og det store forarbejde er ved at være klar til at blive realiseret. Dette skifte betyder, at programlederen for udviklingen af havnen har valgt at søge nye udfordringer.
Testgade skal give erfaring med bevaringsværdig- og bæredygtig gaderenovering10.4.2024 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nysted har Strandstræde gennem den seneste tid gennemgået en større renovering. En renovering, der skal give Guldborgsund Kommune erfaringer til lignende renoveringer i fremtiden. Arbejdet i strædet er nemlig foregået med stort hensyn til bæredygtighed og bevaringsværdighed. Strandstræde indvies onsdag den 17. april kl. 16.30-17.30, hvor alle er velkomne.
Nu kan interesserede søge om at overtage Guldborgsund Zoo & Botanisk have5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune skal ikke længere drive Guldborgsund Zoo & Botanisk have. Det var en del af byrådets budgetforlig 2024-2027. Området og anlægget skal stadig bruges til et rekreativt formål til gavn for borgere og turister, og derfor udbydes det nu til andre, der er interesserede i at drive en zoologisk have eller en anden form for rekreativ park.
Udvalg søger ideer og samarbejde i svære økonomiske tider26.3.2024 14:01:26 CET | Pressemeddelelse
Opgaveudvalget ”Det gode seniorliv” kan snart trække i arbejdstøjet. Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune har nu godkendt det kommissorium, som udvalget skal arbejde efter. Ifølge Ældre og Omsorgsudvalgets formandskab er der behov for alle gode kræfter i en tid, hvor der både mangler penge og mennesker, hvis kommunen skal følge med udviklingen.
Flerårige bevillinger fremtidssikrer kulturtilbud21.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har godkendt en række flerårige bevillingsaftaler til kulturarrangementer i Guldborgsund. De længerevarende aftaler skal blandt andet bidrage til stabilitet og forudsigelighed for aktører og deres samarbejdspartnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum