Kommunen og de almene boligselskaber står sammen om at hjælpe ukrainske flygtninge
Furesø Kommune har indgået en aftale med de almene boligselskaber om tildeling af boliger til ukrainske flygtninge.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af året sendte millioner af ukrainere på flugt, er omkring 185 ukrainere kommet til Furesø. En del er efterfølgende rejst tilbage, og lige nu opholder 115 ukrainske borgere sig i kommunen.
Selvom antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark, indtil videre er lavere end forventet, stiller det store krav til at kommunen finder egnede boliger til kommunens nye borgere. Derfor har Furesø Kommune og Furesøs almene boligselskaber nu indgået en aftale, som skal sikre boliger til de ukrainske flygtninge.
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) er glad for aftalen:
”Den vidner om det store engagement, der findes overalt i kommunen. Vi har siden krigens begyndelse oplevet en meget stor interesse og velvillighed fra virksomheder, borgere og foreninger, som ønsker at hjælpe de nye ukrainske furesøborgere. Aftalen understreger blot, at vi står sammen og løfter i flok i Furesø – så stor tak til de almene boligselskaber”.
Boligforhold vigtige for integrationen
Aftalen indebærer, at boligselskaberne efter henvendelse fra kommunen stiller ledige familieboliger til rådighed for ukrainske flygtninge. Det er kommunens vurdering, at der foreløbigt vil være behov for ca. 30 boliger i varierende størrelse.
”Vi står over for en stor opgave i forhold til at sikre en vellykket integration af de nye furesøborgere. Nu kan vi tilbyde de ukrainske flygtninge gode boligforhold, og det er afgørende for integrationen.
Aftalen betyder, at vi kan rette fokus mod, at de nye furesøborgere kommer i arbejde, lærer dansk og i det hele taget bliver en del af Furesøs mange fællesskaber”, tilføjer Ole Bondo Christensen.
Boligplaceringen af flygtningene sker efter en fordelingsnøgle, som er baseret på de enkelte boligafdelingers størrelse.
Aftalen er gældende i en midlertidig periode på 6 måneder fra den 1. oktober 2022 med mulighed for en forlængelse.
Boligorganisationerne, som er med i aftalen:
- Furesø Boligselskab v/KAB
- Værløse Almennyttige Boligselskab v/DAB
- Boligselskabet Farumsødal v/DOMEA.DK
- Hareskov-Værløse Andelsboligforening v/Boligkontoret Danmark
- Lejerbo, Farum v/Lejerbo
- Borgerbo, Værløse v/Advokat Ulrik Møller
- AAB, afd. 088 Fuglsangpark og 097 Regimentsparken II v/AAB
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Don KrusagerBoligkoordinatorCenter for By og Miljø
Tlf:7235 5465dokr@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder


Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø skal ud i en stor sparerunde12.8.2022 10:02:53 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske rammer fra staten dækker langt fra de stigende udgifter i landets kommuner i de kommende år. Derfor skal alle kommuner ud i vanskelige sparerunder. Furesø skal samlet finde 50 mio. kr. i besparelser for 2023 ud af et samlet budget på 2,5 mia. kr.
Nyt projekt: Naturen er et vigtigt redskab i psykiatrien11.8.2022 08:48:34 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har sagt ja tak til en invitation fra SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og Naturstyrelsen. De skal klæde medarbejderne på til at lave flere aktiviteter i naturen for psykisk sårbare. Projektet har fået navnet ”Adgang til sol og vind, giver frisk SIND”.
Indstil kandidater til årets integrationspris29.7.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en, som gør en særlig indsats for integrationen i Furesø Kommune? Så kan du igen indstille kandidater til integrationsprisen frem til den 24. august 2022.
Nyt affaldsregulativ skal øge genbruget i Furesø11.7.2022 09:46:07 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog onsdag det nye Regulativ for husholdningsaffald. Regulativet sætter rammerne for, hvad borgere og grundejere skal gøre med affald fra husholdninger – herunder sortering af affaldet og placering af affaldsbeholderne.
Forældrene: Både tilfredshed og forslag til forbedringer i Furesøs dagtilbud5.7.2022 14:31:40 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune får gode resultater i brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum