FTF

Kommuneaftale en milliard under demografien

Del

Økonomiaftalen for kommunerne giver 300 mio. kr. ekstra til velfærd set i forhold til 2017. Det er bedre end forventet -  men alene demografien med flere børn og ældre kræver 1,3 mia. kr. til næste år, påpeger FTF. Mens opgaverne vokser, er der siden 2010 blevet 36.400 færre ansatte i kommunerne.

I 2025 vil der være cirka 246.000 flere børn og ældre end i dag. Alene til næste år vil demografien ifølge regeringens beregninger svare til øgede udgifter for 1,3 mia. kr. Derfor er de ekstra 300 mio. kr. til velfærd langtfra nok, mener FTF.(Foto: Colourbox)

Med den aftale, som kommunerne og regeringen netop har indgået om næste års økonomi, får kommunerne et lille løft på 300 mio. kr. til borgernær velfærd set i forhold 2017.

Hovedorganisationen FTF finder på det punkt aftalen bedre end forventet efter en lang årrække med kommunal besparelsespolitik fra regeringen. Pengene rækker bare langt fra til at dække det serviceefterslæb, som kommunerne har efter mange års personalereduktioner, påpeger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Siden 2010 er der blevet ca. 36.400 færre ansatte i kommunerne, viser en opgørelse fra FTF på baggrund tal fra Danmarks Statistik.

Antal ansatte i kommunerne i perioden 2010-2017:

”I en årrække er der forsvundet titusindvis af medarbejdere fra kommunerne, samtidig med at antallet af borgere, der skal passes og plejes, bare vokser og vokser. Det har givet et stort serviceefterslæb, som ikke kan lappes med 300 mio. kr.”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil demografien alene til næste år svare til øgede udgifter for 1,3 mia. kr.

”Så de 300 mio. kr. er jo langtfra nok til at dække udgiftspresset, som stammer fra demografien. Kvalitetsforbedringer er der fortsat ikke råd til. Og det står jo i skærende modsætning til, at regeringens økonomiske redegørelse netop har vist, at der et økonomisk råderum til at øge det offentligt forbrug med 1 procent i 2018”, siger Bente Sorgenfrey.

17 mia. til anlæg
Bente Sorgenfrey finder det positivt, at der med den nye aftale afsættes 17 mia. kr. til anlægsinvesteringer – det er mere, end finansministeren havde lagt op til.

FTF’s formand glæder sig også over, at der afsættes en ny lånepulje på i alt 250 mio. kr. Den er målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale og som på sigt kan give kommunerne økonomisk råderum til kvalitetsforbedringer i kommunerne.

”Det er en god forretning at skabe trivsel og livskvalitet for udsatte borgere. Først og fremmest menneskeligt, men også økonomisk. Derfor er det godt, at økonomiaftalen rummer initiativer, der kan sætte skub i udviklingen af nye sociale investeringsmodeller”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun finder det positivt, at kommunerne nu kan låne til sociale investeringer, som mange kommuner ellers ikke ville have råd till med de stramme økonomiske rammer, de er underlagt.

Kontakter

Bente Sorgenfrey
Formand FTF
Tlf: 3336 8801 - Mobil: 4045 2645
beso@ftf.dk

Mette Langager
Konsulent FTF
Tlf: 3336 8846 - Mobil: 4045 8846
mela@ftf.dk

Billeder

I 2025 vil der være cirka 246.000 flere børn og ældre end i dag. Alene til næste år vil demografien ifølge regeringens beregninger svare til øgede udgifter for 1,3 mia. kr. Derfor er de ekstra 300 mio. kr. til velfærd langtfra nok, mener FTF.(Foto: Colourbox)
I 2025 vil der være cirka 246.000 flere børn og ældre end i dag. Alene til næste år vil demografien ifølge regeringens beregninger svare til øgede udgifter for 1,3 mia. kr. Derfor er de ekstra 300 mio. kr. til velfærd langtfra nok, mener FTF.(Foto: Colourbox)
Download
Download

Information om FTF

FTF
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12
1153 København K

33 36 88 00http://www.ftf.dk/forside/

Følg pressemeddelelser fra FTF

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra FTF

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum