BL - Danmarks Almene Boliger

Kommune griber succesfuldt jobprojekt: ”Det er det perfekte match”

Del
Den boligsociale indsats er lykkedes med at få mange udsatte unge i fritidsjob. Nu overtager Køge Kommune alment projekt, så flere får gavn af det.

Jobplaneten, som projektet hedder, har siden 2014 haft stor succes med at hjælpe over tusinde unge i job eller uddannelse fra almene boligområder i den boligsociale helhedsplan i Køge.

Hele 93 procent af de unge, der har været tilknyttet Jobplaneten, har siden fastholdt deres job.

Men finansieringen af projektet stod til at ophøre, og derfor så det ud til, at Jobplaneten måtte lukke.

Men nu har Køge Kommune reddet unge-indsatsen, som har kørt i flere almene boligområder, på målstregen.

Det betyder, at kommunen og Jobplaneten i fællesskab skal løfte det boligsociale projekt til et nyt niveau, bekræfter Christian Mejdahl Petersen, afdelingsleder for Ungecentret i Køge Kommune, til Fagbladet Boligen.

”Det er det perfekte match. I Jobplaneten er medarbejderne vant til at arbejde i øjenhøjde med de unge i de udsatte boligområder. De kan lynhurtigt spotte dem, som har behov for et skub i livet. Det kan de nu udvide til resten af Køge. Med vores knowhow og netværk i kommunen kan vi sammen forstærke og udvikle Jobplaneten til version 2.0,” fortæller Christian Mejdahl Petersen til Fagbladet Boligen.

Hos Jobplaneten har de også svært ved at få armene ned over det nye samarbejde med Køge Kommune.

”Vi har altid haft et tæt samarbejde med kommunen. Det bliver nu styrket, da de kan åbne nye døre til erhvervslivet, og vi kan nå meget bredere ud i landskabet end hidtil. Det vil gavne de mange 15-19-årige i kommunen, som står uden for job og uddannelse,” siger sekretariatschef for den boligsociale indsats i Køge, Lasse Skov Laursen, til Fagbladet Boligen.

Køge Kommune har indtil videre bevilliget 1 million kroner til at drive jobindsatsen videre over de næste tre år. Derudover har flere af de almene boligorganisationer bidraget med 50.000 hver til at holde lommepengejob-indsatsen i gang, og Landsbyggefonden støtter forsat den boligsociale helhedsplan.

Kontakter

Billeder

Links

Information om BL - Danmarks Almene Boliger

BL - Danmarks Almene Boliger
BL - Danmarks Almene Boliger
Studiestræde 50
1554 København V

https://bl.dk/

BL - Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer og den ene million mennesker, der bor i almene hjem.

Det er boliger med indbygget fællesskab.

Sammen arbejder vi for vores medlemmers og beboernes interesser ved at søge indflydelse på den almene boligsektors udvikling både økonomisk, teknisk og socialt.

Vores politiske arbejde foregår lokalt i vores 11. kredse på tværs af alle landets kommuner, nationalt op mod Christiansborg og Folketingets politikere, og internationalt gennem vores arbejde i Housing Europe og NBO Housing Nordic

Følg pressemeddelelser fra BL - Danmarks Almene Boliger

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BL - Danmarks Almene Boliger

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye