Kommune byder nye borgere velkommen med ”goodiebag”

Egedal Kommune lancerer et nyt koncept for at give tilflyttere til kommunen en god start på det nye liv i Egedal. I pakken, som tilflytterne kan hente på deres lokale bibliotek, er bl.a. en malebog for både børn og voksne, med billeder af de smukke landskaber, forskellige vartegn, lokale destinationer og de interessante bygninger. Altså kendetegn der er værd at besøge for at opsnuse kommunens historie mv.
Borgerne får også en særlig frøblanding, ”Egedal-blandingen”, som kommunen har fået specielt udviklet for at øge den samlede biodiversitet i kommunen. På sigt følger flere ting til velkomstpakken, bl.a. billetter til kulturoplevelser, busture og hilsner fra det lokale erhvervsliv. Busserne holder dog stille og afventer en bedre corona-situation.
- Når vi byder nye borgere velkommen i Egedal, skal de ikke blot høre om deres nye kommune. Velkomstpakken skal give vores nye borgere et tilhørsforhold til de unikke lokalområder. Samtidig får man mulighed for at mødes med andre i samme situation og få nye venskaber. Jeg håber, at det vil skabe et godt grundlag for fællesskab og forankring af verdens bedste hverdag i Egedal, forklarer Egedals borgmester, Karsten Søndergaard.
Nye borgere inviteres ind i fællesskabet
Der kommer flere og flere nye borgere i Egedal Kommune. Kommunen har gennem de seneste år oplevet vækst i indbyggertallet, og det nye initiativ skal give tilflyttere et godt grundlag for at knytte sig til deres lokalområde og en mulighed for at blive en del af fællesskabet på tværs af kommunens i alt 17 bysamfund.
- En forudsætning for at blive en del af et fællesskab er at blive budt godt indenfor. Derfor gør vi altså nu en ekstra indsats for tilflyttere. Hvis de nye borgere får en god og positiv start på deres liv i Egedal, kan de også være med til at sprede deres gode oplevelse af Egedal til nære og bekendte uden for kommunegrænsen, siger Karsten Søndergaard.
Velkomstbrev fra borgmesteren
En gang om måneden sender borgmesteren et velkomstbrev ud til de borgere, der er flyttet til kommunen i løbet af måneden. Brevet lander i borgernes e-Boks og informerer bl.a. om kommunens mange tilbud og muligheder og opfordrer til at følge med og bidrage på de sociale medier med #mitegedal. Brevet blev sendt for første gang i juni måned, hvor 1003 nye borgere modtog brevet. Siden da er flere kommet til, så der i alt fra 1. januar til 1. oktober er flyttet 1538 nye borgere over 18 år til Egedal og altså har modtaget et brev fra borgmesteren.
- Når vores nye borgere i fremtiden flytter til kommunen, så skal de opleve den! Derfor bliver de i fremtiden inviteret med på en bustur rundt i kommunen, hvor jeg vil tage med for vise dem egedalborgernes yndlingssteder, siger Karsten Søndergaard.
Kontakt pressetelefonen på: 72596203
Billeder
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum