3F

Kommunal virksomhed er Årets Arbejdsplads

Del
Tirsdag løb den kommunale virksomhed Affald og Genbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune med sejren i 3F’s kåring af Årets Arbejdsplads. Det er 30. gang, at en virksomhed kan pryde sig med titlen Årets Arbejdsplads.

De rosende ord stod i kø, da 3F’s forbundsformand Henning Overgaard på 3F’s kongres i Aalborg tirsdag eftermiddag kunne offentliggøre navnet på Årets Arbejdsplads.

- I står for stolthed, og I står for genbrug i en tid, hvor dét igen er blevet in,” sagde forbundsformanden til medarbejderne i Affald og Genbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune, der fik store klapsalver af de godt 700 delegerede på 3F kongressen.

 - Og så satser I ikke bare på sygefravær, men også på at være langtidsraske. I har en god stemning mellem ledelse og de ansatte – der lyttes begge veje, lød det fra Henning Overgaard.

Tidligere på året var dommerpanelet for Årets Arbejdsplads på jysk rundtur for at bese de nominerede virksomheder, som også talte Jorton Region Nord fra Aalborg og Velterm A/S, som er en del af Velux-koncernen. Hér gjorde især én ting hos Affald og Genbrug indtryk, sagde Henning Overgaard ved prisoverrækkelsen: At virksomheden også har en social funktion i forhold til de borgere, der kommer til genbrugspladserne.

- De kommer måske ikke med så meget affald, men til gengæld får de en lille snak med jer. Og på den måde giver I noget tilbage til lokalsamfundet, og det er flot, lød det fra Henning Overgaard.

Affald og Genbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune består af 112 områder med blandt andet genbrugspladser, dagrenovation og miljøstationer. Der er 20 medarbejdere ansat.

3F-tillidsrepræsentanten Malene Vibeke Nielsen kunne ikke selv være til stede ved prisoverrækkelsen men kun følge begivenheden online. I hendes fysiske fravær var det afdelingsleder Dan Thomsen, der modtog prisen.

- Så skete det sgu! Tak for det, sagde afdelingsleder Dan Thomsen, der var sendt til Aalborg for at modtage prisen sammen med en flok kolleger, ”selvom det jo var Malene, der skulle have haft den”.

- Og sådan gør vi: Vi hjælper hinanden hos Affald og Genbrug, sagde Dan Thomsen.

Over 80 virksomheder var oprindeligt nomineret til konkurrencen og er indstillet af medarbejdere, der synes, at lige netop deres arbejdsplads har gjort noget særligt, som gør dem fortjent til titlen.

Dommerkomitéen består af 3F’s formand, formændene for 3F’s seks grupper, 3F’s hovedkasserer, 3F’s kommunikationschef samt direktøren for Pensiondanmark.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

En afgørende sejr for platformsarbejdere i EU24.4.2024 14:22:06 CEST | Pressemeddelelse

I dag tager EU et afgørende skridt mod bedre vilkår for de medarbejdere, der arbejder på platformsvirksomhederne. Endelig er det lykkedes EU at vedtage et fælles regelsæt, der beskytter platformsarbejderne. Det er noget 3F har arbejdet aktivt for de sidste fire år. I dag har et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtaget platformsdirektivet https://bit.ly/4b3HsYd. Efter lange forhandlinger mellem EU’s medlemslande lykkedes det endeligt at godkende platformsdirektivet. "Det er en stor sejr, at - vi får vedtaget europæisk lovgivning, der pålægger platformsvirksomhederne arbejdsgiveransvar for arbejderne og dermed beskytter de platformsansatte," siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der er 3F’s EU-politisk ansvarlige. "Platformsvirksomheder har i dag alt for stor mulighed for at lave alternative forretningsmodeller og fiksfakserier, der fastholder medarbejdere i uanstændige løn- og arbejdsvilkår." "Det her har potentialet til at gøre en reel forskel for de platformsansatte i Danm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye