Kommunal håndsrækning til lokale virksomheder og foreninger
18.3.2020 12:39:06 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
ERHVERV
Det normale mødelokale på Rådhuset var udskiftet med en videokonference, da et enigt Erhverv- og Økonomiudvalg i morges vedtog en række konkrete tiltag, der skal hjælpe lokale virksomheder og foreninger gennem den aktuelle situation.
Tiltagene fokuserer på, hvordan Varde Kommune kan sende likviditet såvel som opgaver ud til virksomheder og foreninger.
Tiltag målrettet erhvervslivet
- Igangsætning af vedtagne anlægsaktiviteter i indeværende år for op til 145 millioner kroner.
- Igangsætning af 22 konkrete opgaver for cirka to millioner kroner. Det drejer sig om mindre renoveringer af kommunale bygninger.
- Fremrykning af allerede vedtagne anlægsaktiviteter på op til fem millioner kroner.
- Hurtigere færdiggørelse af aktuelle byggesagsbehandlinger.
- Skærpet fokus på hurtig udbetaling af sygedagpenge til virksomheder, hvor ansatte bliver ramt af coronavirus. Der arbejdes bl.a. på at få pensionerede medarbejdere til at hjælpe med denne opgave.
Tiltag målrettet foreninger
- Fremrykning af betaling for skolernes brug af haller mv.
- Udbetaling af særlig driftsstøtte. Kommunen betaler et tilskud på 80 procent af de haltimer, som foreningerne har måttet aflyse på grund af den aktuelle situation.
- Udbetaling af aconto foreningstilskud for 2020.
Alle tiltag bliver igangsat hurtigst muligt.
CITAT
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”I Udvalget for Erhverv og Økonomi er vi klar til at gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe pressede virksomheder og foreninger. Tiltagene løser langtfra alle problemer, men det er en hjælpende hånd, som øger chancen for, at de kommer gennem denne svære periode.”
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkMogens PedersenKommunaldirektør
Tlf:24 27 08 51mope@varde.dkSteffen KjærKommunikationschef
Tlf:21 83 71 89stkj@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Tidligere efterskole skal huse nyankomne ukrainere midlertidigt30.9.2026 12:26:56 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune lejer sig ind i elevbygninger på den tidligere efterskole i Skovlund. Bygningerne skal være midlertidigt hjem for nyankomne ukrainere.
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
