Kommissionsudspil peger i den rigtige retning

Med udsigt til massiv mangel på faglærte men også ingeniører, naturvidenskabelige kandidater. og it-specialister er det fint, at Reformkommissionen har kigget på, hvordan både folkeskolen og ungdomsuddannelserne kan bidrage til, at flere unge søger mod erhvervsuddannelserne, men et større fokus på STEM-uddannelserne havde løftet udspillet.
Det mener fungerende formand for Ingeniørforeningen, IDA Aske Nydam Guldberg, der roser Reformkommissionens forslag om at hæve niveauet i gymnasiet med ekstra A-niveau inden for eksempelvis STEM.
”Det er glædeligt, at kommissionen adresserer dette problem. Vi har brug for at, endnu flere fra det almene gymnasium, tager matematik eller et naturvidenskabeligt fag på højt niveau. Det er en forudsætning for, at vi kan komme STEM-manglen til livs,” siger han.
Aske Nydam Guldberg mener også, at det vil sikre en bedre indgang til blandt andet erhvervsuddannelserne med en ny toårig ungdomsuddannelse under navnet Højere Praktisk Eksamen (HPX), og at det nye tiltag kan være med til løfte flere unge i uddannelse og job, end tilfældet er i dag.
”Idéen om at kombinere boglig og praktisk undervisning på en ny type ungdomsuddannelse, er et fornuftigt tiltag. Det er jo tydeligt, at vi i Danmark har for mange unge, der hverken er i uddannelse eller har et arbejde. Det er naturligvis et samfundsøkonomisk problem her og nu, men bliver for alvor problematisk når vi kigger lidt ud i fremtiden,” siger han.
Aske Nydam Guldberg anerkender, at der også vil være brug for langt flere faglærte, der kan medvirke til at løse udfordringerne med den grønne omstilling og digitaliseringen
”Vi oplever at STEM uddannede og faglærte udgør et makkerpar ude i virksomhederne. Det er det makkerpar der er afgørende for den grønne omstilling og implementeringen af nye teknologier. Så det er glædeligt at der er fokus på at få flere faglærte, og så skal vi huske, at vi også får flere STEM uddannede.”
”Her tror jeg tanken om et helt nyt og bredere studiemiljø med gode sociale rammer vil kunne tiltale langt flere unge. det vil både sikre flere faglærte. Forhåbentlig kan den nye ungdomsuddannelse også have den afledte effekt, at flere får lyst til enten at vælge en STEM-uddannelse, eller ikke bliver bogligt forskrækkede og senere vælger at læse videre fra faglært til eksempelvis ingeniør, ” siger han.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Epx kan bygge bro til tekniske videregående studier15.12.2025 14:48:46 CET | Pressemeddelelse
Den kommende erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse kan blive et stærkt valg for unge med interesse for teknologi, it og naturvidenskab, hvis de unge sikres mulighed for matematik på højt niveau.
Nye kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed12.12.2025 07:22:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingsprojekt baner vejen for mangfoldighed og flere kompetente medarbejdere indenfor cybersikkerhed.
Hjemmearbejde øger medarbejdertilfredsheden11.12.2025 10:55:21 CET | Pressemeddelelse
Muligheden for at arbejde hjemmefra er grundstenen i et fleksibelt arbejdsliv, viser en ny undersøgelse blandt IDA’s medlemmer. Derfor vækker "return-to-office”-bølgen undren i IDA.
Ingeniørerne fik pæne reallønsstigninger i 20258.12.2025 08:21:06 CET | Pressemeddelelse
Lønudviklingen for IDA’s medlemmer var mere behersket i 2025 sammenlignet med de ekstraordinært høje stigninger i de foregående år.
Hver 6. ingeniør har forladt arbejdsmarkedet modvilligt5.12.2025 08:28:13 CET | Pressemeddelelse
Mange vidensarbejdere indenfor STEM sendes på pension, selvom de hellere var fortsat med at arbejde. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

